Onsdag d. 28. marts 2012 deltog de første 41 nye dommere i det første egentlige medlemsmøde i AFDK. Tillykke til alle de unge mennesker for veloverstået kursus og eksamen og held og lykke med jeres første kamp….

KLIK PÅ BILLEDET FOR AT FORSTØRRE

De nye dommere 10 kvinder og 31 mænd bestod den teoretiske test i weekenden og fik i aftes en briefing af projektleder og næstformand i AFDK Allan Falch, som gennemgik de forventninger som foreningen har til dem. Herefter blev der skålet og ønsket tillykke med veloverstået eksamen, og formanden Morten Rask Thomsen tog over, og gennemgik, hvordan tredelingen af magten i fodboldorganisationen er opbygget.
Senere gennemgik Dan Weller de økonomiske forhold ved medlemskabet, og det sluttede med at dommerpåsætter Peter Hammer, gennemgik de vilkår der gælder om DBU-net, påsætning, afbud og tilgængelighed og dommervagten i weekenden. Efter alle disse teoretiske oplæg blev der er kort fotosession se flere billeder herunder…Aftenen sluttede med at de unge blev opdelt i fire grupper hos Aydin Uslu, Chris Hermansen, Allan Falch og Dan Weller… Næste udfordring for de unge mennesker bliver d. 12 april 2012, hvor de enkelte hver får tildelt en vejleder til de første 3-4 kampe her i foråret..