CP87480Vi er endt som gidsler, fordi to parter ikke kan finde ud at samarbejde.
DFU og DBU tager fodbolden som gidsler, fordi de ikke formår at samarbejde og finde en løsning på de udfordringer, der er, når dommere og fodboldklubber i fælleskab skal skabe glæde ved fodbolden.

Pressemeddelelse
Aarhus Fodbolddommerklub ønsker at dømme, og vi vil beholde vores klub

Nedenstående er frit til citat af Morten Rask Thomsen, formand for Aarhus Fodbolddommerklub.

For yderligere kommentarer, se kontaktinfo.

I mange år har der været gnidninger mellem DFU og DBU, hvilket de sidste 3 måneder er eskaleret til noget, som ingen kan være tjent med.

Der er begået fejl på begge sider, og det er nu på tide, at DFU og DBU får løst de gnidninger, således at dommerne og klubberne kan mødes på grønsværen. Nu sidder vi alle og spilder tiden med en kamp, som ikke er til gavn for nogen.

Denne konflikt tjener ingen og skader kun rekrutteringen og fastholdelse af dommere og ledere i dommerverdenen, noget som Aarhus Fodbolddommerklub sidste år satte fokus på ved at rekruttere mere end 100 dommere på 12 måneder.

Nu er vi endt der, hvor DBU beder vores medlemmer om at forlade deres klub, de traditioner og kammerater, som har været gældende de mere end 75 år, som Aarhus Fodboldddommerklub har eksisteret. Det er klart, vi nu står sammen og klart fortæller DBU, at vi ikke vil forlade vores klub – hvorfor skulle vi det?

Vi undlader nu at dømme kampe, fordi vi ikke ønsker at forlade vores klub, vores kammeratskaber, vores venner. Det tror jeg alle, der tilhører en klub, har forståelse for. Stigningen i lønforholdene er nu helt underordnet – nu gælder det en helt anden kamp – kampen for vores klubs eksistensgrundlag. Den kamp er langt mere alvorlig end kampen for højere omkostningsgodtgørelse.

Aarhus Fodbolddommerklub har en stor tradition for at samarbejde – herunder også med DBU Jylland, som også var med i Projekt 100 dommere. Vi er en samarbejdsklub, som gennem forhandlinger altid har opnået gode resultater for vores medlemmer.

Vi ønsker ikke at være gidsel i en kamp, som ligger langt væk fra det, vi står for. Vi ønsker at dømme, at udvikle og samarbejde til gavn for både fodboldklubber og dommere. Konflikter skræmmer gode potentielle ledere og eksisterende dommere væk.

På arbejdsmarkedet forhandler parterne i en konflikt på livet løs for at nå frem til et resultat – det ønsker vi også, DBU og DFU gør – for ingen i fodbolddanmark kan været tjent med den situation, vi står i nu.

Derfor – til forhandlingsbordet DFU og DBU

Aarhus Fodbolddommerklub, formand Morten Rask Thomsen

30 78 07 23, info@afdk.dk

Om Aarhus Fodbolddommerklub

Aarhus Fodbolddommerklub er stiftet i 1936 og har i dag mere end 340 medlemmer. Vi en af Danmarks to største dommerklubber. I 2012 gennemførte Aarhus Fodbolddommerklub projektet ”projekt 100 dommere” hvor vi rekrutterede mere end 100 nye dommere på 12 måneder. Succesen med projektet resulterede bl.a. i at Aarhus Fodbolddommerklub fik tildelt titlen årets ildsjæl pris.

Vi dømmer i dag mere en 12500 opgaver for mere end 100 fodboldklubber i Aarhus Kommune