Baggrund for konflikten:
En dommer får ikke ”løn” men derimod en omkostningsgodtgørelse. Som ordet næsten siger, er
begrebet ”omkostningsgodtgørelse” et udtryk for, hvilke udgifter en dommer har ved at dømme en
kamp: Tøj, vask, træningstøj, m.v.
Det er SKAT der bestemmer taksten for
omkostningsgodtgørelse. Det er ikke noget DFU har nogen indflydelse på.
Da DBU og DFU sidste gang indgik aftale om omkostningsgodtgørelse havde SKAT maksimeret
omkostningsgodtgørelsen til 200 kroner. En maksimering der betød, at dommernes honorarer var
låst fast på højeste niveau.
Dommerne var naturligvis glade for, at de fik præcis det beløb SKAT havde bestemt var udgiften
for at dømme en kamp – men det betød også, at dommernes honorarer ikke steg gennem en
årrække.
Da DBU og DFU sidste gang indgik aftale om omkostningsgodtgørelse blev der derfor indført en
klausul om at DFU på vegne af dommerne havde mulighed for at genforhandle aftalen om
omkostningsgodtgørelse, hvis SKAT ændrede taksten for omkostningsgodtgørelse.
Og det gjorde SKAT i efteråret 2012 ! SKAT hævede taksten til 250 kroner.
Derfor ønskede DFU aftalen om omkostningsgodtgørelse genforhandlet.
Under forhandlingerne fremsatte DFU krav om en simpel indeksregulering af beløbet. Den
indeksregulering svarer til det af DFU rejste krav på 218 kroner for en 90-minutters kamp.
Du vil måske tænke: ”Hvorfor krævede DFU ikke 250 kroner som SKAT jo mente var den reelle
udgift for en dommer for at dømme en kamp ? SKAT er jo ikke ligefrem kendte for at være
gavmilde …”
Det gjorde DFU ikke fordi vi mente det var det rigtige at vise ansvar i forhold til fodboldfamilien.
Og i sidste ende jo også din klub. Vi ved godt, at økonomien også skal hænge sammen. Og at
erhvervslivet – og dermed sponsorerne – har vanskelige år. Derfor mente vi, at en ganske
almindelig og beskeden indeksregulering var det rimelige.
Altså krav om en stigning på 18 kroner pr. kamp. Hvis der er to hold, hver med 11 spillere og to
udskiftere, svarer stigningen til mindre end 70 øre pr. spiller pr. kamp.
70 øre !Dét var DFU´s krav under forhandlingerne.
DBU´s krav under forhandlingerne var, at den nuværende omkostningsgodtgørelse på 200 kroner
skulle sættes ned ! DBU satte ikke noget tal på, og det var for så vidt også ligegyldigt, for der kunne
naturligvis aldrig blive tale om en nedsættelse af honoraret.
Der blev afholdt tre møder forhandlingsmøder med DBU. Uden at disse møder ændrede noget som
helst ved DBU´s holdning.
Det er jo i sidste ende den enkelte fodboldklub der skal betale for at dommerne dømmer kampene.
Og ikke DBU. Jeg ved ikke, om DBU´s holdning er afstemt med den enkelte fodboldklubber, men
kunne tro, at dette ikke er tilfældet.
Jeg har meget vanskeligt ved at forestille mig, at den ændring i omkostningsgodtgørelsen vi taler
om, har nogen reel indvirkning på økonomien i din fodboldklub.
Konfliktens opståen:
Den 25. februar 2013 var det stadig ikke lykkedes DFU at opnå noget reelt forhandlingsresultat med
DBU.
Derfor sendte DFU et varsel om konflikt til DBU. Et varsel om konflikt var den sidste udvej for at
få DBU i tale. Men det var netop for at få DBU i tale, og derfor fremgår det også af varslet, at DFU
naturligvis dømte alle kampe under varslingen.
Varslet var på 5 uger, således at DBU og DFU i god tid inden sæsonstart kunne indgå en aftale.
Hvis DBU altså havde en reel vilje til forhandling. Det kan DFU nu konstatere, at det havde DBU
ikke !
DBU reagerede ved at ophæve samarbejdsaftalen med DFU med omgående virkning. På DBU´s
lokalunioners hjemmeside, har de 6 lokalunionsformænd redegjort for hvorfor samarbejdet med
DFU er ophævet. Der er angivet 3 grunde. Jeg har kommenteret på disse 3 grunde på DFU´s
hjemmeside.
Her er et link til mine kommentarer:
http://www.df-u.dk/images/stories/Kommentar_til_Derfor_er_det_slut.pdf
Selv hvis man tog de 3 grunde for pålydende mener jeg det er relativt små ting. Ikke forhold der
med nogen grad af rimelighed kan begrunde, at DBU afbryder et samarbejde med de danske
dommere gennem mere end 75 år. Og samtidig efterlader fodboldklubberne i en situation, hvor der
ikke afvikles kampe.
Problemet for klubberne er jo stort nok allerede nu. Og vil kun vokse, når turneringerne går i gang.Det efterfølgende forløb:
DFU kan nu konstatere, at DBU har tilbudt den enkelte dommer at blive DBU Dommer og få 207
kroner pr. kamp.
Lad mig straks understrege, at det ikke har været selve størrelsen af stigningen af honoraret der var
afgørende for DFU. Hvis det havde været dét, havde vi krævet 250 kroner (der er ”taksten” fra
SKAT) med det samme.
For DFU var det vigtigt, at blive mødt med respekt og anerkendelse fra DBU. Og ikke under
forhandlingerne blive fejet af, med at DBU ikke på nogen måde ville acceptere en stigning i
honoraret.
Og så er det da tankevækkende, at DBU selv samme dag som samarbejdet ophæves med DFU
pludselig har 207 kroner at tilbyde dommerne. Hvis DBU havde tilbudt dette beløb under
forhandlingerne med DFU, var denne konflikt aldrig opstået.
Tilbuddet blev dog givet til den enkelte dommer og ikke DFU. Og med ”tilbuddet” var knyttet den
betingelse, at dommeren skulle tilmelde sig som DBU dommer. Og vende DFU ryggen.
Det er oplagt, at langt, langt de fleste dommere ikke vil gøre brug af ”tilbuddet”. I skrivende stund
er det ganske få der har tilmeldt sig som DBU dommer. Og de fleste af de dommere der har tilmeldt
sig har én eller anden form for ansættelse ved DBU.
Men nu ved vi jo så, at DBU reelt havde 207 kroner til dommerne. Det får mig til at tænke over
hvorfor DBU ikke fremsatte dette tilbud under forhandlingerne. Dét kan jeg naturligvis kun gætte
på, men det virker ret oplagt, at DBU har et ønske om at sætte sig på alle beslutninger og al ”magt”
i dansk fodbold. Det er næppe i overensstemmelse med dansk mentalitet og dansk kultur.
I Danmark har vi en lang og stolt tradition for foreningskulturen. Og ligesom denne kultur sikkert er
bærende i din fodboldklub, så gælder nøjagtigt det samme i de foreninger hvor de danske dommere
er tilknyttet. Men jeg vil gerne understrege, at de danske dommere opfatter og føler sig som et
fuldgyldigt medlem af fodboldfamilien.
Hvad skal der ske nu ?
Du skal ikke være det mindste i tvivl om, at DFU på ingen måde ønsker at tage fodboldklubberne –
eller spillerne – som ”gidsler” i denne sag. Det er DBU der har ophæve samarbejdet med DFU og
ikke omvendt !
DFU vil gerne indgå en samarbejdsaftale med DBU. DFU og de danske dommere vil gerne dømme kampe. En løsning kan være, at dommerklubberne påsætter kampe igen – en ordning der har kørt upåklageligt gennem årene, og som først overgik til DBU for få år siden.
DBU´s plan for afvikling af kampene er tilsyneladende, at klubberne selv skal stille kampledere til
disposition. I mine øjne er det ikke nogen god løsning. Hverken for spillerne , klubberne eller de
kampledere der nu skal prøve kræfter med at lede fodboldkampe. Selvom spillerne ikke altid er
enige med dommeren ude på banerne, har vi dog en høj faglighed. Og selv med vores høje
faglighed kan det til tider være vanskeligt at styre gemytterne. Hvordan skal det så ikke gå for en
relativt uprøvet kampleder ? Som sagt: Jeg synes det er synd for både spillere, klubber og
kampledere !
Udover at det rent fagligt utvivlsomt vil blive vanskeligt for kamplederne at afvikle kampene, vil
der også opstå problemer med antallet. Selv med de 3.300 dommere i DFU er det vanskeligt at få
afviklet alle kampe. Hvordan skal det så ikke gå, når man mangler de ressourcer ?
Samtidig vil jeg gerne understrege, at det kun er kampe i DBU´s turneringer der er omfattet af
konflikten. DFU har et glimrende samarbejde med blandt andre DGI men også andre
organisationer. Disse kampe bliver afviklet af dommere fra DFU som sædvanligt.
DFU vil meget gerne dømme fodboldkampe for alle danske fodboldklubber og –spillere. Men dette
kræver, at DBU er villig til at forhandle en ny samarbejdsaftale med DFU.
Per Buttenschøn
Formand