AFK holdt sin vanlige afslutning lørdag d. 24. november 2018, og for tredje år i træk, var begivenheden kombineret med bowling i Bowl and Fun i Viby.

Henning Lund og seniorklubben havde rekvireret 17 bowlingbaner til medlemmerne, de havde lavet det grove arbejde med at sammensætte holdene, og der blev vist talent og en masse andet denne aften ingen nævnt, ingen glemt.
De bedste tre damer og de tre bedste herrer blev belønnet med vingaver for den bedste indsats.
Alt i alt var vi vel i omegnen af 85 deltagere denne aften, og vi havde et godt samvær og hyggede os i alle aldersklasser, og en god del havde taget deres bedre halvdel med til begivenheden.

Aftenen rundedes af med en overdådig buffet i restauranten på etagen ovenover, og der blev også mulighed for en svingom til det udmærkede orkester som spillede op til dansen.

Den ændrede form for afslutning i stedet for den traditionelle tre retters menu i Harlev Gl. forsamlingshus, falder tilsyneladende i god smag blandt medlemmerne, især når det krydres med noget bowling. Bowl and Fun ligger også i passende afstand af byen, såfremt medlemmerne vil fortsætte festen inde i byen. Det forlyder, det skete, og fint med det.

Vi mere modne aldrende deltog spiste og drak – og fornøjede os med selskabet i blandt vore yngre fremadstormende medlemmer, dejligt at den mangfoldighed som vi er i medlemssammensætning, fortsat har vældig fornøjelse ved at mødes sammen på denne måde.

Se flere billeder fra aftenen på vores facebook side https://www.facebook.com/groups/28432930987/

 

Skriv et svar