Det er aldrig for sent at komme frem i rækkerne, der er selvfølgelig en række betingelser som skal være opfyldt, men selv om man har passeret de 25 og ikke mere kan blive talent, så kan du fortsat avancere dommermæssigt lokalt helt op til Danmarksserien…Søren

Under denne overskrift indledte Søren Schack dommerdagens anden del.

Søren har været udvikler eller bedømmer som det hed dengang siden 1998, de synspunkter som han leverede denne dag var hans egne personlige holdninger, uanset om den er politisk korrekt eller ej i forhold til den dagsorden, som defineres organisatorisk i DBU.

Søren lægger vægt på at det er et menneske i balance, der dømmer, når han er ude at udvikle. Man skal være synlig – være engageret i klubben og deltage i foreningens arrangementer. Feks deltage i gymnastik og tests – vil man noget, og vil man frem i rækkerne, så skal man være aktiv og et positivt menneske. Det dommertøj man stiller op i skal ikke være spraglet, det skal se ordentligt ud.

Når man er blevet etableret dommer, er det vigtigt at man kommer på kursus. Der er lavet et helt struktureret forløb spørg René Budtz eller læs mere her http://www.afdk.dk/tidsplan-for-den-strukturerede-dommeruddannelse/

Du skal være atletisk bygget og have styr på kosten, der lægges vægt på fedt% og at du har styr på løbetest og løber dem uden at være anstrengt og med overskud, det er ensretning, der stilles krav.

Sociale medier: brug det i positiv mening – AFK var løbeklub specielt her i vinterperioden, brug det fællesskab som er der, det giver en masse at man er flere om det, og her er AFK gode.

Hvad er der så behov for af talenter, og hvad forventes der:

  • Dømmer man de kampe som man er påsat
  • Har man mange afbud
  • Hvilke kurser har de enkelte dommere
  • Hvordan agerer den enkelte dommer, når han ikke dømmer
  • Karakterer kommer aldrig til at stå alene, der er andre parametre
  • Under niveau, på niveau, over niveau
  • Stabilitet skal der til
  • En dårlig dag betyder ikke at du ikke kan rykke op senere
  • Karakterer afspejler ikke nødvendigvis virkeligheden af det, man har set
  • Hvordan er du i forhold til dine kolleger? Dette har også indflydelse på, hvordan man ser på dig, og hvordan du bliver indplaceret
  • Udvikler dig, bedømmer dig ikke
  • Du skal have dit bagland i orden, familie, kæreste, samlever – ellers kan du ikke præstere tilfredsstillende

Mentor: det kan være en god ide at have en kollega, gerne på et lidt højere niveau, som kan støtte og give gode råd.

Selvrefleksion: vær i stand til at give dig selv kritik +/-

Det var Sørens indlæg.CP88140[1]

Allan Falch som er næstformand i AFK, og derudover sidder i DBU Jyllands dommerudvalg, kom herefter med et indlæg omkring de dommere som ikke mere kan nå at blive talent dommere. Selv om man har passeret dette aldersmæssigt, så kan man fortsat rykke op i serierne, man kan rykke op til Jyllandsserien, en forudsætning er at alle relevante test bestås, såvel fysisk som teoretisk.

Allan fortalte mere detaljeret om samarbejdet med DBU. Det kører ganske suverænt, der er et gnidningsfrit samarbejde mellem AFK og DBU-Jylland. Vi har lavet flere spørgeskemaundersøgelser, som viser at tingene fungerer. Tingene er meget regionalt opbygget, det skal fungere og samle organisationen, og fastholde og rekruttere dommere fremtidigt. Der skal bruges mange ildsjæle over hele Jylland til dette arbejde fremtidigt. Mange ildsjæle rundt omkring har siddet der i en menneskealder – og de er ved at dø ud. En dommer kommer i princippet til at have en radius på 40 km det er hovedreglen.

Allan gjorde opmærksom på, at det for unge dommere er vigtigt at sætte sig ind i hvordan strukturen fungerer i dommerhierakiet, men der findes ikke et x-cel ark der siger, hvordan facit er.

Michael Eriksen fik herefter ordet.ME

Michael er leder af talenterne her i AFK. Fortalte at nogen rykker op efter alder, hvis de er mere end 25 år rykkes de op bredde/lokalt og max til Jylandsserien. Talenter er under 25 år, ellers skal man være rigtig god hvis man er en lidt ældre, Aalborg og Aarhus fodbolddommerklubber er talentfabrikker/fødekæde til de øverste rækker. For at komme i betragtning som talent, så skal man gøre opmærksom på man er der, og man skal dømme godt. Man skal igennem talentdelen for at blive superligadommer. Er man bredde dommertalent slutter det ved Jyllandsserien evt. Danmarksserien. Talent strukturen starter ved S2. Danmark er blevet inddelt i tre områder

  1. Jylland – Midt/Nord
  2. Sydjylland/Fyn
  3. Sjælland og resten af DK.

Den sidste oplægsholder på årets første større arrangement var René Budtz. Rene er medlem af AFK og sidder også i DBU-Jyllands Dommerudvalg, hvor han bl. a. tager sig af RBkontakten til klubberne. De har fornylig haft møde med kampfordelerne i klubberne, der er en god kemi på disse møder, en af de ting som klubberne slår på, er dommernes mødetider til kampene. Det er et problem at nogen kommer tæt på starttidspunkt af en kamp, kom nu den halve time før kampstart, tre kvarter før ved trio kampe, og 1 time før hvis det er DBU kampe. Der er ingen grund til at de skal blive nervøse ude i klubberne om der kommer en dommer til dagens kamp så HUSK tiden. Vi får jo trods alt en omkostningsfri godtgørelse for at stille os til rådighed, så husk det nu.

I år skal alle atter til regelgennemgang og høre om de seneste ændringer og fortolkninger. Disse dage er offentliggjort og i år skal alle selv registrere sig på DBU Jyllands side og tilmelde sig. De som skal testes særskilt i teori, cooper og løbe yo yo test, skal også huske at melde sig til, datoerne er nu meldt ud.

Aftenen sluttede med fælles spisning og hygge, de sidste låste og listede af ved 21.45 tiden, en ganske fin dag.

Skriv et svar