Medlemsmødet den 16 januar 2016, i Skovbakkens lokaler blev en ganske fornøjelig og lærerig eftermiddag for de 50 medlemmer som var mødt frem..
Efter en kort velkomst ved Aage Kjærsgaard som fortalte om eftermiddagens program, kom den første af eftermiddagens oplægsholdere på banen, nemlig Jens Maae.
”Både pivringe og arrogant – og alligevel topdommer” – det var overskriften på Jens’s første powerpoint. Ordene var blevet sagt af Randers’ daværende direktør efter at Jens Maae to minutter før tid havde dømt straffespark til Brøndby hvorved de vandt kampen med 1 – 0. Man skal lægge ører til lidt af hver som topdommer og sådan er det.
Jens er 33 år gammel bor i Silkeborg stammer oprindelig fra det legendariske Bramming hvorfra adskillige topdommere kommer fra. Gift med Mia og far til søn 5 år og datter på 2. Uddannet fysioterapeut og arbejder på Silkeborg Sygehus, spillede selv fodbold i Bramming – far og bror var begge dommere. Tog dommereksamen i 1997, og dømte ungdomsfodbold til han var 18 år. Avancerede dommermæssigt i 2007 til 2. division året efter hed det 1. division, og troede selv at avancementet skulle fortsætte allerede året efter, men der kom til at gå 4 år inden det i 2012 blev til superliga. Hvorfor det lige gik i stå i fire år, er der måske flere forklaringer på, bl.a. blev Jens kaldt til København til en samtale, de ville vide hvad der lige skete, for nu havde de hørt så meget om Jens’ kvaliteter, hvornår ville han til at præstere det der skulle til for et videre avancement? – Svaret blev tab af 10 kilo, blev meget aktiv og fremme i skoene på alle måder på kurser mm. og så i 2012 hed det så superliga.
I 2013 blev han årets dommer se dette link http://www.afdk.dk/hojt-niveau-en-del-af-forklaringen/. Det specielle ved denne dag hvor Jens skulle hyldes var at Mia vidste at han blev årets dommer, Jens vidste intet og havde ingen tro på at det var ham som skulle hyldes, det var specielt, men en aftale som TV2 havde med Mia, hun skulle ikke sige noget til Jens.
I 2014 blev Jens FIFA dommer.
Puslespillet mellem dommergerningen – familielivet og arbejdet er en daglig udfordring. Jens vil rigtig gerne være professionel dommer og det er hans håb at DBU vælger at udvide antallet af professionelle dommere med flere, og at han kan få en af pladserne. Han har i dag fået en god aftale med sit arbejde 32 timer pr. uge, udfordringen ar altid at familien også skal acceptere Jens’ hobby, og indtil videre fungerer det godt, men der kan komme en dag hvor Mia trækker stikket, og så kan dommerkarrieren være slut på topplan. Heldigvis har Mia og Jens kendt hinanden siden de var 19 år, og Mia har en udstrakt forståelse for Jens’ hobby og situation. De fik tid til at blive gift i en landsholdspause, ellers kunne det have trukket ud, og der skal konstant gøres overvejelser om hvordan alt nås og tilrettelægges.
Jens er væk 40 arbejdsdage om året fra arbejde – hvilket svarer til 8 uger og når vi så lægger hans normale 6 ugers ferie oveni, er han altså væk fra arbejde i 14 uger – altså ca. 9 dage pr. måned. Det har de accepteret på arbejdet, og tilrettelagt det efter 32 timer pr. uge for hans vedkommende. Nu kan han få trænet fysisk hver dag, nå at se kampe på pc’en – og være hjemme samtidig med familien, dermed hænger deres hverdage meget bedre sammen.
Det største pres som lægges på Jens, kommer fra ham selv. Der arbejdes meget med de udviklingspunkter som han har får. Tidligere udarbejdede han en logbog og identificerede alle sine udviklingspunkter, i dag bruges dropbox rigtig meget, og han er i kontakt med sin mentor.Der bliver reflekteret og prioriteret i alle de input som kommer. Tager få punkter af gangen og tænker meget over hvad vil jeg blive bedre til i det kommende år. Det er vigtigt at få konkretiseret og opstillet mål for de enkelte udviklingspunkter. Det er utrolig vigtigt at få fulgt op på sin egen udvikling.
Hans valg af mentor har det der skal til, killerinstinkt, skolelærer og har også været i politik – skal du lære skal han nok give dig det, der skal til.
Når Jens har været ude og dømme så er der allerede inden han er færdig med at dømme kommet adskillige sms’er fra diverse kolleger som fortæller om indsatsen. Der bliver givet rigtig meget på den konto, og Jens gør det samme ved sine kolleger når han ser dem dømme. Det giver et boost at få en kommentar på vejen, og generelt er dommere rigtig gode til at komme med ”kritik” på en hjertelig men bestemt måde. Det er en del af gamet, sådan er det bare.
Jens fortalte også om forholdet til medierne og diverse journalister – de kan være meget lidt seriøse i deres vurdering og have kritiske kommentarer, og derfor kommer Superliga dommerne generelt kun med udtalelser, hvis de er helt på det rene med, hvad de skal udtale sig om. Mange gange manipuleres der med klippene, ikke alle klip bliver vist, og mange gange kan der være et afgørende klip som ikke vises for den pågældende dommer, og så kan tingene se noget anderledes ud, det skal man hele tiden være klar over.
Generelt ser Jens noget bestemt ud, når han går på banen til en Superliga kamp, det er en del af det skuespil som opføres omkring kampene – du er nødt til at være en anden. end man er når man går på banen, mange af spillerne tror ellers, de kan tillade sig mere end hvad er nødvendigt.
FIFA karrieren er sat i gang, men der skal bruges endnu et år på startniveauet, enkelte fortolkninger og opfattelser af loven ses der anderledes på hos FIFA, og det afspejler sig straks i karaktererne, Men det er Jens nu på det rene med, og lur mig, om ikke han rykker en kategori op hos FIFA senere i år. Det er også blevet til 5. mands opgaver sammen med Jakob Kehlet, det er spændende at være afsted på disse opgaver.
Alt i alt et super spændende oplæg, som gav os alle denne januar dag, noget at gå hjem med og reflektere over.
Anden del med Søren Schack følger i et kommende indlæg…
Skrevet af Poul Holst Jensen