AFK har som mål for 2014 at få rekrutteret 40 kvinder til dommergerningen og dommerklubben. Fie Bruun er udvalgt til at være formand for kvindegruppen. Her følger et portræt af Fie, en ung kvinde som er sine meninger værd, og som vil blive en god repræsentant og talskvinde for gruppen.
Fie Bruun: 25 år
Hvilke udfordringer møder du i dit nye virke som formand for pigegruppen?
Der har ikke været så mange udfordringer endnu. Lige nu har vi et rigtig godt sammenhold i pigegruppen og de fleste af os skal faktisk på skiferie med Hornemann, Lasse Rønberg og Thomas Ginnerskov her til marts. Så vi har det rigtig godt sammen og ser alle frem til at vi bliver flere piger!
Hvilke konflikter møder du?
Der har heller ikke rigtig været nogle konflikter endnu. Jeg siger endnu, for det bliver selvfølgelig en udfordring at gå fra 6-7 aktive piger til måske omkring de 40 mener jeg målet er. Det bliver en udfordring, at få alt til at harmonere, som det gør nu. Men det er vi alle sammen klar til og jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at få alle til at holde ved og synes at det er sjovt!
Flere piger skal rekrutteres til dommergerningen i Aarhus Fodbolddommerklub
Hvor vil du få styrken fra til at klare de udfordringer du møder?
Det er klart at de mere garvede i dommerklubben har en stor viden om, hvordan tingene foregår. Jeg er stadig forholdsvis ny (blev dommer i september 2012) og har stadig rigtig meget at lære og lærer hver dag. Jeg er blevet taget så godt imod og det er også derfor jeg virkelig gerne vil give noget tilbage nu og få de nye piger til at indse, hvor stor en ressource AFK er.
Ved du hvem du kan få hjælp fra ?
Dan bliver jo den erfarne i dette projekt, så ham vil jeg helt sikkert lytte meget til. Og så har Morten også allerede været en kæmpe støtte og jeg er uendelig taknemmelig for alt det klubben allerede har tilbudt og givet mig.
Hvis Ja – hvilken hjælp forventer du?
Jeg er allerede blevet tilbudt alt den hjælp jeg overhovedet kunne drømme om og glæder mig bare til at komme igang :)
Hvorfor blev du dommer?
Det var egentlig ret tilfældigt. En af mine medspillere, Pia, var blevet det med projekt 100 dommere og talte rigtig godt om det. Tanken havde luret hos mig før, men som med så meget andet får man ikke altid gjort noget ved tingene. Jeg gik sådan og jokede lidt om det ude i klubben, men Pia så igennem det og gav mit nummer til Dan. Så da jeg blev ringet op af Dan, som havde hørt jeg ville være dommer var jeg ikke lang tid om at sige ja. Og det viste sig også at være en af de bedste beslutninger!
Hvad er det bedste ved at være dommer?
Det bedste ved at være dommer er en kombination af mange ting. Dels lærer man meget om sig selv som person og ikke mindst, hvad andres førstehåndsindtryk er af en. Jeg har nok været utrolig heldig med mine kampe, da jeg stort set kun har haft rigtig søde hold. Alle har sådan set været positiv omkring mig og det gør helt klart at man har lyst til at gøre det godt. Det har også givet mig en ballast, som jeg kan bruge når de trælse kampe begynder at komme, for jeg tror ikke på man kan undgå dem. Så må man op på hesten igen og det er helt klart noget jeg vil forsøge at give videre til de nye piger. Man skal ikke give op, når der kommer en dårlig oplevelse, for oftest er kampen bagefter én af de bedste! Særligt de små piger har gjort indtryk på mig. Det er måske ikke der, hvor jeg har haft mest at lave, men de er så glade for at der kommer en pige/kvinde, som går op i hvad de laver.
Udover selve dommergerningen har det selvfølgelig givet mig utroligt meget at blive en del af det netværk AFK tilbyder. Jeg har det altid sjovt, når jeg er sammen med mine kollegaer.
Ofte bliver man spurgt, om ikke man bliver skældt ud, jo nogen gange men oftest er folk flinke.
Vil du råde andre til at blive dommer, i givet fald hvorfor?
JA! Hver gang jeg er ude at dømme piger og de spørger mig om det er sjovt går jeg igang med den store tale om, hvordan de skal skynde sig når de bliver 15 så de kan nå alt det sjove. Med det håber jeg at jeg rammer bare 1 ud af 100, som kunne have lyst og måske også brede en anden holdning end at det er surt arbejde. De spørger altid om man ikke bliver skældt ud og dertil svarer jeg altid ærligt: Jo, det gør man nogle gange, men mindst lige så gange, hvis ikke flere er folk rigtig søde. Jeg forventer ikke, at de skal sige jeg dømmer godt, men har folk lyst til at snakke efter kampen tager jeg det som et godt tegn :)
Hvad laver du, når du ikke dømmer fodbold?
Når jeg ikke dømmer fodbold bruger jeg selvfølgelig meget tid på min uddannelse. Jeg læser Religionsvidenskab med tilvalg på Nordisk Sprog og Litteratur og skal til at starte på 3. semester på kandidaten. Nu når jeg snart er færdig håber jeg på at kunne få en stilling på et gymnasium, men er meget åben overfor, hvad jeg kommer til at lave.
Derudover spiller jeg selv fodbold og hygger mig rigtig meget med det. Det er spændende med den nye vinkel der er kommet på det efter man selv er blevet dommer. Man forstår både spillernes frustration, men ved nu også, hvor dommeren kommer fra. Og at der oftest er en velovervejet grund til han/hun fløjter. Den sidste del af min tid bruger jeg på kæreste, venner og familie.
Hvad er dine ambitioner for den kommende sæson?
Puh. Det lyder så uambitiøst, når man siger at man tager det som det kommer. Jeg er lige rykket op, så glæder mig til de nye udfordringer med Herresenior, men samtidig glæder jeg mig lige så meget til at dømme u 12-13-14-15 drenge og piger osv. Egentlig er mit mål bare at det stadig skal være sjovt. Og er det at dømme u15 piger, så er det det jeg vil. Så måske er min ambition mere på det personlige niveau end på, hvor mange gange jeg rykker op. Jeg skal kunne blive ved med at give mig 100% og være tilstedeværende i alle mine kampe.
Hvad er dine fremtidige mål?
Mine fremtidige mål er at rykke så langt op mit talent og min arbejdsindsats kan bringe mig. Udover det kommer der også et andet mål nu, nemlig at hjælpe så mange piger som muligt til at synes at det er lige så sjovt at dømme, som jeg synes. For der er ingen tvivl om at vi er så mange piger der er rykket op nu, fordi vi har haft hinanden. Vi har kunnet dele glæder og frustrationer, hvilket har betydet rigtig meget for os alle tror jeg. I hvert fald for mig. Ligesom drengene/mændene har deres små grupper har vi nu også fået en og jeg er ikke sikker på jeg havde holdt ved uden dem. Så målet bliver at gruppen skal kunne bære at vokse, så det ikke bliver udvandet. Så vi piger stadig kan holde sammen.
Hvad beklager du dig mest over i dagligdagen?
Lige nu er det eksamensperiode – så eksamen! Ellers synes jeg aldrig der er tid og kræfter nok. Men det er vel en kliche ;)
Hvad gør du ved dine beklagelser?
Jeg forsøger at komme igennem eksamen uden for meget stress :) Og så forsøger jeg at sætte fokus på alt det jeg synes er sjovt. Det vil sige jeg bruger meget af min fritid på at spille og dømme fodbold. Nogle gange for meget og så beklager jeg mig over det. Men at jeg har det sjove i hverdagen gør samtidig, at det er lettere at se bort fra det, der er at beklage sig over.
Fie håber at bare hun rammer 1 ud af 100, så er dommergerningen alt andet end surt arbejde.
Hvad gør du for at udleve dine drømme og ønsker?
Det er noget jeg faktisk har været rigtig dårlig til. Uden at lyde for kliche-agtig har det at blive dommer hjulpet mig mere til at springe ud i ting. Det er jo det man gør, hver eneste gang man går på banen. Jeg ved aldrig, hvad der venter mig og det har givet mig mod til at springe ud i andre ting.
Hvad gør du for at udvikle din selvindsigt?
Som religionsvidenskaber har jeg lært, at det er vigtigt at besidde tolerance og empati – jeg har simpelthen erfaret at med det kommer man længst. Mht. selvindsigt er det netop vigtigt at kunne sætte sig i andres sted. Det kan selvfølgeligt været svært nogle gange, men jeg mener at bare man gør forsøget kommer man langt.
Når det kommer til en selv synes jeg det er vigtigt at forstå at der skal accept til, for at kunne ændre ting. Jeg har som pige kæmpet meget med min vindermentalitet. Det er ikke altid det er blevet taget lige godt imod og det har helt sikkert været en af de ting jeg har arbejdet mest med. Men jeg har været nødt til at acceptere at den er der for at kunne tone det lidt ned. Så er det bare super at man kan komme til mandagsgymnastik og se at man ikke er den eneste der har det sådan. Så det er ikke bare accept af en selv, men også accept fra andre. Det har hjulpet mig til at se at vindermentalitet ikke altid fører til dårlige ting, men også til at man kan komme langt i livet, hvis man bruger det rigtigt. Og det forsøger jeg at lære af hver eneste dag.
Interview foretaget af Poul Holst Jensen