Årets internationale ture som indbefatter ture til Holland og Spanien, bliver i år uden Spanien turen.  – Der har desværre ikke meldt sig et medlem, som kan være leder på turen, og derfor har vi valgt at aflyse turen i år, siger Morten Rask Thomsen formand i AFK..

I forlængelse af dette udtaler AFKs kommunikationsansvarlige Poul Holst Jensen.. – Det er rigtig ærgerligt at vi ikke i år har fået tilmeldinger til turen til Spanien fra nogle gode erfarne medlemmer som kan styre en trup på ca. 10 medlemmer. De skal være klar over, at man ikke skal på badeferie, desværre har der i de seneste år været nogle disciplinære problemer på turene, enkelte har opfattet det som en ferie og badetur, og det er det bestemt ikke, Der skal seriøst dømmes fodboldkampe, der kan være fornuftig mulighed for fritid og fornøjelser ind i mellem, men vi skal huske på, hvorfor vi er med og det er altså at løse en vigtig opgave i kampene og til stævnet. Vi kan håbe at vi atter i 2017 kan deltage i Spaniens turen, men desværre kan det være at turen fremadrettet er tabt for os, fordi vi melder fra i år. Det er Eurosportring som arrangerer turene såvel til Spanien som til Holland.

Til gengæld glæder det den kommunikationsansvarlige at turen til Holland bliver til noget. Her sender AFK en bred sammensat og meget erfaren trup afsted 16 er tilmeldt til turen. Det er sågar lykkedes at få det tidligere AFK medlem Thomas Stepan fra det tyske fodbolddommerforbund med base i Hamborg med på turen. Thomas og jeg var sammen afsted i 2007 – 2008 til Holland og det var en spændende udfordring. Thomas har i den mellemliggende tid, været på en mere eller mindre jordomrejse og har oplevet rigtig mange ting, Vi ser frem til gensynet.

– Som en konsekvens af den dårlige tilmelding til turene, så tror jeg at det er tiden at vi nedsætter et internationalt udvalg, som kan tage sig af flere forhold, og som også kan være med i rekruttering til ture til udlandet samt komme med gode råd og indstillinger til bestyrelsen om en række nødvendige kulturelle og strukturelle forhold som gør sig gældende også i vores efterhånden internationale sammensatte klub. – Vi vil få skrevet et kommissorium og lave et oplæg som ledelsen/bestyrelsen i AFK naturligvis skal godkende, samt sammensætte udvalget med forskellige etniske tilhørsforhold. Herved kan vi medvirke til en bedre disciplin i forhold til klubben, at alle møder op til kampene, og minimere frafaldet, som allerede efter det første par år er større end godt er. – Det er mit håb at det kan lykkes at få det bredt sammensat – måske skal vi samarbejde med naboliggende klubber og diskutere fælles udfordringer, tiden må vise hvad det ender ud med, først skal der nedfældes noget på papir som de ansvarlige medlemmer i bestyrelsen kan forholde sig til – slutter Poul Holst.

Skriv et svar