
Mange spørger “hvorfor er der observatør/mentor på i min kamp?”
Godt spørgsmål og godt fordi at mange mener at de har en vis rutine og ikke behøver en Observatør/mentor til at overvære netop deres kamp.
Det korte svar er “nej DU har ikke behov for en observatør/mentor”.
Det lidt længere svar er at DBU Jyllands observatør korps er tilstede i udvalgte kampe fra ungdom til og med JS.
Fra starten af sidste sæson har i for første gang kunne se i DBU appen at der ikke bare er påsat jer som dommer, LD, Vejleder, udvikler osv. men også til nogle kampe en observatør/mentor.
Hos DBU Jylland er det en stor prioritet at der er et godt og sundt kampmiljø på banerne uanset niveau.
Det 5 mand (Gert Sørensen – Sirous Garshasbi – Steen Hansen – Henrik B. Jacobsen og Michael Neergaard) store observatør korps er derfor ude at observere kampe med det vi kalder potentielle problemklubber i og omkring Aarhus, altså primært AFDKs område.
Vi er der som titlen afslører for at observere og IKKE for at vejlede eller udvikle dommer eller dommertrio.
Vi er der heller ikke som nogen form for “politimand”, men der imod for at bidrage til en forhåbentlig endnu bedre oplevelse for spillere, trænere, ledere og dommere.
I vil opleve at der “pludselig” ikke kommer en observatør ud til den kamp han som udgangspunkt var påsat, da der løbende kan komme akutte opgaver.
Efter hver kamp rapportere den enkelte observatør tilbage til undertegnede om kampens forløb. Skulle det vise sig at der har været problemer i en kamp, bliver det straks viderebragt til DBU Jylland, som efterfølgende behandler sagen og det er så her at en klub potentielt kan komme på vores OBS liste.
Der er i øjeblikket kun 1 klub på OBS listen, hvilket naturligvis er glædeligt, men det betyder ikke at vi ikke er bekendte med hvilke hold og klubber vi skal være ekstra opmærksomme på.
Vi er på årsbasis ude at observerer ca. 170 kampe på alle niveauer, som kan betragtes som 170 “stikprøver” af hold og klubber.
Så oplever du som dommer en klub – hold eller spiller, der efter din mening ikke evner at “opføre sig ordentligt” er du altid velkommen til at kontakte mig og lige så hvis du har behov for yderligere uddybelse af en observatørs opgave.
Kh/Michael Neergaard,
Formand for DBU Jyllands observatører
Formand for DBU Jyllands observatører