peter bredsdorffTorsdag d. 21-11- 2013 i VRIs mødelokale, havde breddedommerudvalget fornøjelsen at få Peter Bredsdorff Larsen tidligere assisterende landstræner i herre håndbold til at komme og holde et foredrag, om ledelse og udvikling af spillere, samt hvordan han ser på dommere, som helhed.

Det var gode indlæg, hvor vi fik et indblik i hvordan man får en spillertrup til at fungere både til træning og i kampe, men også udenfor.  Og det var åbenbart ikke altid alle var enige i spilletruppen om, hvordan det skulle forgå.

Peter kom også ind på hvordan han og Ulrik kommunikerede med dommerne under en kamp, og hvad man nogle gange kunne være heldig med at få noget foræret ved at snakke meget med dem.

Peter har stor respekt for dommergerningen, men bryder sig ikke om dommere, der ikke vil indrømme deres fejl hverken under eller efter kampen.

Vi så flere indlæg på skærmen fra EM og VM, hvor Danmark var med.

Man kunne spørge ind til hans virke, som træner.  Der blev spurgt ind til hvordan det kunne være, at han blev fyret, som træner i Kolding IF/København. Åbenhjertig fortalte han, hvordan det forgik, og hvordan kommunikation mellem den daglige ledelse og træner teamet, var nærmest ikke eksisterende.

Der blev også spurgt ind til Peters kommende virke, som træner for BSV håndbold, som han tiltræder til i sommeren 2014.

Det var en god aften, hvor de 11 personer, som mødte op, fik et godt foredrag fra en meget kompetent træner-leder.

Ved Gert Sørensen – breddedommerudvalget