Det er med stor sorg at Aarhus Fodbolddommerklub i dag, onsdag den 5. januar, har modtaget beskeden om Jens Oles død i en alder af kun 60 år.
Jens Ole tog dommerkort i 1976 og havde en lang aktiv dommerkarriere. Jens Ole var et meget afholdt medlem og ikke mindst aktiv i klubben. Først som bestyrelsesmedlem (2002-2007) – senere som formand (2007-2009), hvor sygdom desværre betød, at Jens Ole måtte stoppe både som dommer og bestyrelsesformand.

Alle husker Jens Ole som en glad og engageret dommer, som altid havde en kvik bemærkning, samt et medlem der gik langt for klubben.

Vores tanker går til Pia, samt børnene Inge-Merete og Anne Marie.

Æret være Jens Oles minde

Jens Ole begraves lørdag den 8. januar 2011 kl. 11:30 fra Hasle kirke. Familen har udtalt at alle er meget velkommen til at deltage i begravelsen, hvis man har et ønske om at sige et sidste farvel til Jens Ole.

Højtideligheden slutter ved kirken, men helt i Jens Ole’s ånd, vil dommerklubben gerne byde på en forfriskning på Guldkrogen efter begravelsen, således vi sammen kan mindes Jens Ole.

Bestyrelsen AFK.