Bestyrelsen vil gerne ønske dig og din familie glædelig jul, samt godt nytår. Vi er nu på vej ud af et rigtig godt år for klubben, samt kan se ind i endnu et spændende år.
2014 forløb anderledes end forventet, men vi i bestyrelsen er klart tilfredse med udviklingen i vores klub. Vi sluttede med at være 340 medlemmer, hvilket er et medlem mindre end på samme tid sidste år. Vi er rigtig glade for at kunne fastholde vores medlemmer i klubben.

Vi har haft et år med rigtig mange aktiviteter hvor vi har søgt at ramme alle grupper af vores medlemmer, ung som ældre – talent og bredde. Aldrig har der været så mange arrangementer som i år.

Vi fik også skudt vores pigeprojekt i gang og tæller lige nu 12 aktive kvindelige dommere – og 8 nye piger er på vej. De er tilmeldt det kommende nye dommer kursus i januar.

Politisk blev det et meget blandet år med stor uro i samarbejdet – både dommerklubberne i mellem, men også med de organisationer vi samarbejder med. Hen over efteråret er samarbejdet blevet stabiliseret og 2015 tegner til at blive et godt konstruktivt politisk år.

Vi er stadig den samme ledergruppe på ca. 20 personer med ansvar for udvikling af vores klub i samarbejde med vores medlemmer.

På talentsiden er der mange nye talenter der banker på – og en enkelt oprykning til 1. division blev det også til – tillykke til Sandi.

Ikke mindst har vi dømt en masse kampe, der har været rekord få disciplinærsager i vores klub, men enkelte af vores medlemmer har været ude for svære kampe og nogle med ubehagelige episoder for den enkelte dommer.

Ja der sket rigtig meget i 2014 og ønsker du det fulde overblik over det, så mød op til vores generalforsamling 2. februar 2015.

Inden da mødes vi den 17. januar til vores egnen ”dommerdag” – husk at tilmelde dig.

Bestyrelsen vil gerne sige tak for i år til medlemmer, ledere og samarbejdspartnere.

Glædelig jul og godt nytår
Bestyrelsen Aarhus Fodbolddommerklub.

Skriv et svar