Hvorfor blev du dommer?: Jeg blev dommer fordi, jeg havde et meget stort potentiale som spiller, men en knæskade satte en stopper for min store drøm som professionel fodboldspiller, da jeg blev opereret, kunne jeg ikke rigtig finde frem til mit tidligere niveau. Så var muligheden at jeg kunne tage en dommer eksamen, så jeg stadig havde noget med fodbold at gøre, hvilket jeg gjorde i 2005. Og det er jeg rigtig glad for at have gjort!

Alder: 17 år gammel

Hvad er det bedste ved at være dommer?: Jeg synes det bedste ved at være dommer er at komme ud og møde folk i klubberne, spillere, trænere og også forældre for den sags skyld, og at få at vide at man har dømt godt, og så selvfølgelig at møde andre dommer kollegaer.

Hvorfor vil du råde andre til at blive dommer?: Jeg vil råde andre til at blive dommer, fordi man kommer til at opleve fodbold med en helt anden vinkel, og så selvfølgelig fordi det er sjovt!

Hvad laver du, når du ikke dømmer fodbold?: Når jeg ikke er ude og dømme, går jeg i skole, jeg går på HG i Skejby på 1. År. Jeg løber meget for at holde min form ved lige, da det er vigtigt, og ellers slapper jeg af og laver mine lektier.

Hvad er dine ambitioner for den kommende sæson?: Min ambition var at blive indstillet til oprykning til Serie 4, hvilket er gået rigtig godt, få en masse kampe i benene i senior rækkerne, og så at lære en masse nye dommere, når jeg tager med dommerklubben til Barcelona i efterårsferien.

Hvad er dine fremtidige mål?: Mine fremtidige mål er først og fremmest at få en del kampe og  flere oprykninger, har selvfølgelig et mål om at komme op og dømme i de højeste rækker, gerne i Superligaen! Og så en dag få lov at dømme Champions League finalen ;-)