michael_WPAlder: 33

Hvorfor blev du dommer?
Jeg har længe leget med tanken at blive fodbolddommer, men kunne ikke tage mig sammen før sidste år. Jeg har selv spillet fodbold i min ungdom og for det firma jeg arbejdede i Berlin.

Efter jeg flyttede fra Tyskland til Danmark for fem år siden spillede jeg volleyball i tre år, men så mistede jeg interessen og skulle finde på noget andet. Efterfølgende dyrkede jeg ikke noget sport i et år, men efter det år var gået, var jeg desperat efter at lave noget igen og der kom jeg i tanke om det at blive dommer igen. På det tidspunkt tænkte jeg, hvis jeg ikke bliver dommer nu så bliver jeg det nok aldrig. Jeg søgte på nettet og fandt ret hurtig et dommergrundkurus hos DBU i Tilst. Nu har jeg været dommer i et år, og jeg er blevet meget glad for min dommergerning. Man får en god kondition og nogle rigtig gode oplevelser på fodboldbanen.

Hvad er det bedste ved at være dommer?

Som sagt er det primære for mig at dyrke noget sport og holde formen ved lige. Udover det, er det fedt at se 22 spillere på banen som er glade for deres sport, som jeg har ansvar for så kampen afvikles under de lovmæssige regler. Efter slutfløjtet er det et ekstra plus, når/hvis spillerne siger tak for kampen og kommer med en positiv kommentar omkring min indsats. Også udenfor fodboldbanen kan man få meget ud af at være fodbolddommer, jeg synes at AFDK gør meget for deres medlemmer, om det er mandagsgymnastik i vinterperioden eller sociale arrangementer fordelt over hele året. På den måde fik jeg efter kort tid mulighed for at lære mange nye mennesker at kende.

Hvorfor vil du råde andre til at blive dommer?

Man kan gøre noget godt for en selv idet man dyrker sport og samtidigt har mulighed for at lære mange mennesker at kende. Jeg kan også godt se at det er et godt betalt studiejob, men jeg mener ikke man skal gøre det for pengenes skyld, man skal være glad for at være dommer. Udover det, kan man udvikle sig personligt som dommer, tage ansvaret på egne skuldre og få ledermæssig erfaring som vil være behjælpsomt i erhvervslivet.

Hvad laver du, når du ikke dømmer fodbold?

Min fritid er meget optaget af familien, konen og min toårige datter. Det er meget vigtige elementer i mit liv. Snart skal vi have en søn og det ser jeg meget frem til. Erhvervsmæssigt arbejder jeg som Finance Manager hos GE koncernen med ansvaret for den Nordiske Region.

Hvad er dine ambitioner for den kommende sæson?

Jeg er pt indrangeret i serie 4 og har dømt en del kampe på det niveau – jeg håber på at jeg kan rykke op i serie 3 til sommer. De sidste to uger har jeg haft 2 udviklinger, som gik meget fint og jeg fik meget ud af den feedback jeg kunne tage med derfra. Jeg vil arbejde med de udviklingspunkter og håber på at jeg kan udvikle mig yderligere i denne sæson.

Hvad er dine fremtidige mål?

Med 33 år har jeg opgivet drømmen om Superliga eller Divisionen, men jeg håber på, at jeg kan komme så langt op som muligt i den lokale union. Jeg håber på at være på S2 niveau i løbet af de næste 12 til 18 måneder og så må jeg sætte det næste mål, det bliver jo heller ikke nemmere at rykke op på næste niveau.