Navn: Martin Bødker Jensen
Alder: 24 år
Antal år aktiv som dommer: 4 år

• Hvad er det bedste ved at være dommer?
Det bedste ved at være fodbolddommer det er, at man stadig er en del af fodbolden, også endda på et langt
højere plan, end man selv nogensinde ville kunne have evnerne til. Også er det at være afsted i en trio, hvor
man er sammen om kampen virkelig fedt. Det giver sammenhold og en masse venskaber på kryds og tværs.
Både det at være sammen om opgaven inde på banen og det sociale både inden og efter kampen, hvor man
kan sidde og nyde en øl eller 2.

Derudover sker der også flere ting uden for banen. Her i Århus er vi en del “unge” dommere, der sammen har
det socialt godt, på samme måde som man ville have haft på et fodboldhold, ja måske faktisk bedre.


• Hvorfor blev du dommer?

Jeg har i store dele af min barndom, ofte været ham der skulle dømme i skolegården og når der har være
hyggebold sammen med vennerne. Ovenstående også kombineret med, at jeg fandt ud af, at jeg som gammel
målmand aldrig ville blive “den nye Buffon”, men allerhøjest en middelmådig serie 3 keeper.

• Hvad er din fedeste oplevelse som dommer?
En af de absolut bedste oplevelse var Vildbjerg Cup for snart 4 år siden. En talentdommer Camp, hvor jeg virkelig
blev introduceret for dommerverdenen! Og herfra gav det mig mere blod på tanden.
Det har siden været utrolig
mange fede oplevelser. Både vilde kampe med massere af intensitet, samt kampe om op- og nedrykning med
store ting på spil, masser af nerve og fight i kampene! Men skulle jeg gribe fat i en enkeltstående kamp kunne jeg
pege på en varm sommerdag på heden i Ikast. U19 liga kampen mellem FCM – FCN. Kampen indeholdte masser
af godt spil fra de unge talenter, høj intensitet, 7 mål og jeg kunne blive ved.

• Hvad er dine korte og langsigtede mål?
Jeg dømmer pt. i Jyllandsserien på mit 4 år som fodbolddommer. Mit kortsigtede mål og målet for denne sæson
er oprykning til DS, som kommer af gode udviklinger og koncentration om dommerarbejdet. Spørgsmålet er dog,
om det kan nås, nu hvor vi har “Coronaen” hængende over hovedet på os, men ikke desto mindre vil jeg ligegyldig
glæde mig til at klø på, når vi kommer ud på grønsværen igen.

Mit langsigtede mål er lidt svært at spå om. Jeg vil gerne komme så langt op i rækkerne, som talentet rækker  til.
Jeg tror og håber på, at det en dag kommer eller kan komme til at hedde Divisionsfodbold.

Skriv et svar