Der skulle gerne være svar på de spørgsmå som blev stillet igår. Dagen i dag er hviledag, men i morgen går det løs igen. Dagen i dag er hviledag, men i morgen går det løs igen.

Skulle man have noget tid så send en venlig tanke til DFU’s formand, som på toppen af isbjerget, kæmper kampen i denne konflikt. Du viser ham støtte ved at like denne tråd – Per Buttenschøn  er på Facebook og er også medlem af denne gruppe og jeg er sikker han vil sætte pris på det. Per er i øvrigt gammelt medlem i AFK, dengang han som mange andre her brugte dommergerningen til at supplere SU’en med – så han ved om nogen, hvad det betyder, det man kan tjene ved siden af.

 

Referat af formandsmøde i JFU lørdag den 23. marts 2013 kl. 10.00 i Viborg Lounge, Tingvej 7, 8800 Viborg.

Til stede: JFU bestyrelse (afbud fra John Jacobsen), alle jyske formænd, Per Buttenschøn, DFU, Stig Hansen, Aalborg, Svend Jensen, Randers, Toni Lynge, Sønderjydsk, Morten Niebuhr, Vejle

Dagsorden:

Pkt. 1 Velkomst og præsentation
Pkt. 2 Orientering fra DFU (Per Buttenschøn – DFU)
Pkt. 3 Meddelelser fra JFU
Pkt. 4 Samarbejdet med DBU Jylland
Pkt. 5 Henvendelse fra klubberne – Påsætning/bestilling af dommere.
Pkt. 6 Delegeretmødet 2013
Pkt. 7 Fastlæggelse af næste formandsmøde
Pkt. 8 Eventuelt

Referat af mødet:

Pkt. 1 Velkomst og præsentation:
Hans G. Rasmussen bød velkommen til alle og en speciel velkomst til DFU’s formand Per Buttenschøn, Stig Hansen, Aalborg, Svend Jensen, Randers, Toni Lynge, Sønderjysk samt Morten Niebuhr, Vejle.

Hans G. Rasmussen takkede endvidere for det store arbejde, der ind til nu, er udført i de enkelte dommerklubber. Han takkede for de mange tilbagemeldinger og tilkendegivelser og uddelte stor ros til alle dommerklubber for deres 100% opbakning til DFU.

Pkt. 2 Orientering fra DFU:
DFU’s Formand Per Buttenschøn orienterede om status på konflikten.
DFU vil gerne have det bedste ud af samarbejdet med DBU, men på trods af det, der står i samarbejdsaftalen er der ikke nogen form for samarbejde/forhandling mellem parterne – dette drejer sig ikke længere kun om kroner/øre – men også om det, at DBU vil have magten over de danske fodbolddommere.
DBU har i deres retorik brugt både lødige og ulødige argumenter for at forklare deres syn på sagen og der ligger måske andre motiver bag deres standhaftige udmeldinger om, at de ikke vil snakke med DFU.
De vil måske af med de andre interessenter på markedet, som f.eks. DGI, som vil stå helt uden dommere, hvis DBU får held til at stå alene på den danske fodboldarena.
Man kunne spørge om, hvorfor vi skal have et DFU og her er svaret, at der skal være nogen til at tale dommernes sag og vi har som dommerklubber brug for et samlet organ, der kan varetage den store opgave, der ligger i det dommerfaglige arbejde for både dommere og udviklere. samtidigt skal der også være et samlet sted for det sociale liv, der er omkring det at være fodbolddommer og et forum, hvor de enkelte lokalunioner kan mødes og få afstemt deres fælles indsats til gavn for både dommere og fodboldspillet i DK.
Per Buttenschøn har konstateret, at der er et helt unikt sammenhold i alle faggrupper inden for dommerverdenen og hvor er så elitedommernes opbakning?
Denne opbakning er Per Buttenschøn ikke i tvivl om at DFU har og at elitedommerne står bag
DFU. Konsekvenserne ved at drage elitedommerne ind er store, både for dommerne og for klubberne, og det skal derfor overvejes nøje, inden de bliver inddraget. DFU er dog enig i at tidspunktet er kommet tættere på end tidligere!
DBU har i øjeblikket en helt fastlåst retorik om ikke at tale/forhandle med DFU og fodboldklubberne kan ikke forstå denne holdning og de er derfor begyndt at lægge pres på DBU for at få dem til forhandlingsbordet. Set med DFU øjne, så må fodboldklubberne gerne fortsætte dette pres.
Vi kan som dommerklubber forøge presset ved selv at overtage kamppåsætningen! Det er dog primært fra fodboldklubberne presset skal komme, for at få DBU til forhandlingsbordet, derfor er det vigtigt, at vi som dommerklubber står fast og holder sammen. Et forslag om, at den ultimative trumf blev delt op i mindre omgange, blev foreslået, men alle var enig i, at det var en dårlig løsning – hvis trumfen skal spilles, så skal det være for alvor!

Pkt. 3 Meddelelser fra JFU:
JFU går efter at få DBU til forhandlingsbordet og det kan godt indebære, at elitedommerne bringes ind i konflikten.
Hvis/når vi får elitedommernes opbakning, så skal der være 100 % opbakning fra alle lokalunioner, og for nuværende er det ikke så vigtigt, med en prisaftale på de enkelte kamp. det vigtigste er lige nu at få gang i forhandlingerne.

Pkt. 4 Samarbejdet med DBU Jylland:
På grund af DBU’s opsigelse af samarbejdsaftalen er der selvfølgelig ingen samarbejde for øjeblikket. Dommerpåsætterne står i et stort dilemma og de skal derfor beskyttes. De lokal dommerklubber skal hjælpe påsætterne alt det de kan, så de ikke udsættes for et helt urimeligt pres fra DBU-Jylland!
På spørgsmålet om, at der var “styr” på påsætterne i de enkelte dommerklubber, svarede alle bekræftende. Det er klart, at hos de påsættere, der har deres “levebrød” hos DBU-Jylland er presset ekstra stort! Disse påsættere kan roligt fortsætte deres arbejde.
I JFU er vi ikke i tvivl om, at alle påsætteres loyalitet ligger hos DFU, men de skal ikke tvinges til at vælge side.
Under konflikten kan Fod@-systemet ikke bruges til påsætning af de kampe, som ikke er omhandlet af konflikten.
Det gamle GEJ-Soft program kan anvendes og JFU er behjælpelig med eventuelle udgifter til dette!
DBU-Jylland er begyndt at indbyde de enkelte dommerklubber til dialogmøder. Her er alle dommerklubber enige i, at de gerne vil i dialog, men at det skal ske samlet og gennem JFU, så vi sikrer, at det er det samme alle får at vide!
Over for fodboldklubberne er det vigtigt, at det er det rigtige, der meldes ud, så vi sikrer at
dialogen med disse holdes på et sobert og ærligt sprog. Alle dommerklubber og JFU’s bestyrelse vil meget gerne i dialog med fodboldklubberne, hvis det kan hjælpe med til at få DBU til forhandlingsbordet.

 

Pkt. 5 Henvendelse fra klubberne – Påsætning/bestilling af dommere:
Alle dommerklubber er interesseret i at få deres dommere ud at dømme fodbold!
Hvilke kampe kan vi så stille dommere til under konflikten:
Vi vil fortsat gerne stille dommere til kampe under DGI, DAI, Firmasport samt private kampe og stævner.
I øjeblikket dømmer vi ikke for DBU og det medfører, at alle kampe som falder ind under breddekampe fra DS og nedefter ikke kan dømmes.
Alle breddedommere er omfattet af konflikten og det betyder også, at de ikke kan medvirke som linjedommere i divisionerne og 3F ligaen.
Per Buttenschøn lovede, at han meget hurtigt ville sende noget ud til alle dommerklubber i DK, så ” reglerne” er ens for alle!
Taksterne for omkostningsgodtgørelse i kampene er efter de gamle satser og aftalerne med DGI, DAI og Firmasport kører stadigvæk som aftalt.

Pkt. 6 Delegeretmødet 2013:
JFU’s delegeretmøde finder sted i Silkeborg den 16. november 2013.
På næste ordinære formandsmøde vil der blive udmeldt priser og program.

Pkt. 7 Fastlæggelse af næste formandsmøde:
Næste formandsmøde finder sted den 24. august 2013. Men alle skal være klar til et ekstraordinært formandsmøde når det bliver nødvendigt.

Pkt. 8 Eventuelt:
Et vigtigt spørgsmål trængte sig på: Hvad gør vi, hvis det ikke lykkes, at få DBU til forhandlingsbordet?
DFU vil i dette tilfælde melde ud om, hvad der så skal ske!
Alle jyske formænd er klar til nyt møde, hvis situationen ændrer sig og JFU vil i påkommende tilfælde hurtigt melde ud om nyt mødested og tidspunkt!

Hans G. Rasmussen sluttede mødet af med at takke for den flotte og stærke opbakning fra alle dommerklubber – vi skal fortsat stå sammen!

 

 

Aalborg den 23. marts 2013 Silkeborg den 23. marts 2013
Jann B. Nielsen Hans G. Rasmussen
JFU sekretær JFU formand