Så er vi ved at være klar til at komme ud på banerne igen. Bemærk nedenstående retningslinjer fra DBU Jylland

Kære Dommer
Solen skinner og sundhedsmyndighedernes retningslinjer gør det muligt at vi kan komme ud og dømme fodbold igen – dejligt!
For at få så god en fodboldoplevelse som muligt, er det vigtigt at kampene afvikles i henhold til sundhedsmyndighedernes retningslinjer. Derfor har vi besluttet en række foranstaltninger som skal minimere praktiske corona-udfordringer for dig som dommer og som samtidig tilgodeser så mange dommere som muligt – så alle der ønsker at komme ud at dømme kommer ud at dømme.
– Du kan kun blive påsat én kamp pr. dag
– DBU Jylland udbyder en 9:9-vinterturnering – tjek regler, retningslinjer og banestørrelse her: https://dbujylland.dk/…/dbu…/spilleregler/9-mands/ Det er ligeledes muligt for klubberne at afvikle 11-mandskampe
– Der vil ikke blive afviklet kampe med dommer-trioer. Såfremt du som dommer ikke ønsker at dømme en ”trio-kamp” alene, er det selvfølgelig ok at melde fra til din dommerpåsætter.
– Det er klubbernes ansvar at forsamlingsloftet på 25 personer og sundhedsmyndighedernes retningslinjer overholdes. Såfremt at du som dommer vurderer at forsamlingsforbuddet ikke efterleves, og at du derfor uforvarende kan komme i problemer, kan du gøre to holds trænere opmærksom herpå. Såfremt du fortsat vurderer, at retningslinjerne ikke efterkommes, er du i din gode ret til at afbryde kampen og forlade spillepladsen. Dette bedes efterfølgende indberettet til disciplinærudvalget ved DBU Jylland.
Vi henviser i øvrigt til Coronaprotokollen for dommere se her: https://dbujylland.dk/…/protokol-for-fodbolddommere-der…
Såfremt du har spørgsmål til ovennævnte skal du være velkommen til at kontakte din lokale dommerpåsætter.
Du ønskes en rigtig god fodboldopstart.
Med venlig hilsen
Jakob Bille
Dommerchef