Den. 05 – 08 gik turen til Wilhelmsborg Festspil, på plakaten stod, ”My Fair Lady”.  Det skulle vise sig at det var en rigtig god Musical, som vi blev præsenteret for.

En god og spændende musical som blev opført af ca. 50 skuespillere, med gode tekster og fremragende musik.
Det var på alle måder en god forestilling.

Vi var 42 personer som deltog i dette pragtfulde arrangement, vi mødtes på pladsen ved 18.00 tiden, Svend E. Nikolajsen havde reserveret et telt til os, så i tilfælde af regn kunne vi sidde i tørvejr og spise. Vi var alle sammen lidt nervøse da vi mødte op, idet
vejrmeldingen ikke lovede just solskin denne aften. Men vejrguderne var med os, der kom ingen regn.

Aftenens menuen bestod af velsmurte stykker smørrebrød samt osteanretning med kiks og frugt. Der blev også serveret øl, vin, og sodavand til meget billige priser.

Her siger vi en stor tak til bestyrelsens fruer for et godt traktement. I pausen var der kaffe og kage til alle, og efter forestillingen som sluttede ved 23 tiden, blev der også tid til en øl og vand, til dem der ønskede at blive lidt længere og nyde hinandens selskab. Tak til alle deltagere som med deres gode humør gjorde aftenen til en god oplevelse.

Sekretær: Sevan Melkonian

KLIK PÅ BILLEDET FOR AT FORSTØRRE