Kamstrup facadeInformation omhandlende Seniorklubbens aktiviteter 2014.
Kære dommerkollegaer. Som tidligere informeret var årets første aktivitet et besøg på manometerfabriken Kamstrup A/S d. 19. marts.

Ved Sevan Melkonian, sekretær – seniorklubben

Besøget hos Kamstrup, var på alle måder en rigtig god og informativ oplevelse, der både levede op til vores forhåbninger, og samtidigt overraskede positivt.

De 20 forventningsfulde deltagere mødtes som aftalt kl. 9.15 ved fabrikkens reception i håbet om en spændende dag.

Som planlagt blev vi modtaget af vores guide Tine Lund, hvorefter hun inviterede os med ind i fabrikkens konferencerum. Her havde virksomheden anrettet kaffe, the, og frisk frugt, som vi forsynede os med inden hun startede et særdeles interessant foredrag om fabrikkens opstart i år 1946. Efterfulgt af virksomhedens historie og dens udviklingen frem til dags dato. Og hvordan virksomheden bl.a. fremstiller intelligente elmålere, ultralyd baserede varmemålere, kølemålere og vandmålere.

Efter det velforberedte og spændende foredrag påbegyndte vi rundvisningen på fabrikken. Her kom vi tæt på alle de avancerede maskiner og robotter, som fremstiller de før omtalte måleapparater.

Efter rundvisningen samledes vi alle igen i konferencerummet. Rundvisningen havde besvaret mange spørgsmål, men samtidigt givet anledning til flere. Vores vært besvarede med glæde og kompetence alle gæsternes spørgsmål, der bl.a omhandlede virksomhedens aktiviteter, vision, organisations opbygningen samt personalepolitik. Alt dette bidrog til den gode oplevelse og en konkredt forståelse af Kamstrup som spændende virksomhed.

Afslutningsvis vil jeg takke vores vært Tine Lund for en velforberedt og informativ rundvisning hos Kamstrup.