DSC02839Kære potentielle talentdommer
Talentudvalget i AFK vil gerne invitere dig til “Boblertalentsamling”: Onsdag den 5. marts 2014, kl. 17.30 på Aarhus Firmasport.
Du skal være klar til at løbe fysisk test kl. 17.30. Der vil blive løbet 2 heat.
Baggrund:
Vi har mulighed for at indstille dommere til Region 3’s talentudvalg, som omfatter talenter fra serie 3 og opefter.
Vi vil have mulighed for at indstille 4-5 dommere til forårssæsonen 2014.
En forudsætning for optagelse er, at vi ser dig løbe BIP-test niveau 16,4 med fysisk overskud (=uden problemer).
Derudover vil vi efterfølgende holde en kort individuel samtale med hver enkelt på mellem 5-10 minutter, hvor du kort kan præsentere dig selv, hvad du laver til dagligt osv.
Hvis du bliver indstillet, skal du deltage i Region 3’s talentsamling tirsdag den 25. marts i Sejs v. Silkeborg. Nærmere information følger efter indstillingen, men reserver allerede datoen nu.
Efterfølgende vil der være mulighed for at høre en Fifa LD fortælle om linjedommergerningen. Arrangementer slutter ca. kl. 21.
Selvom nogle af jer har deltaget tidligere, håber vi, at du har lyst til at deltage igen og give det en chance.
Såfremt du ikke har læst talentdommermaterialet på AFDK’s hjemmeside, vil vi anbefale at du læser dette materiale inden 5. marts.
Læs mere om talentprofil 2014 her….

Vi ses.

Med venlig hilsen
Michael Eriksen