Henning Lund-Sørensen fylder 80 år i dag søndag den 20. marts 2022, tillykke med det.
Det er allerede snart tre år siden at Henning kunne fejre, at det er over 60 år siden, han tog sit dommerkort. Han har som den eneste i Aarhus Fodbolddommerklubs historie haft en lang karriere, som har budt på mere end 100 internationale kampe, herunder en VM slutrunde i Spanien i 1982. Aarhus Fodbolddommerklub mangler fortsat en arvtager til Hennings unikke internationale karriere. Henning fungerede som FIFA dommer i årene fra 1975 – 1990. Foruden hans internationale karriere dømte han naturligvis også i Danmarks bedste række 1. division, som senere skiftede navn til Superligaen. I 2009 blev Henning hædret af Det Internationale Fodboldforbund (FIFA) med en særlig ærespris for en lang og flot karriere., hvor han blandt andet dømte ved VM i 1982 i Spanien.

Jeg vil ikke her gå i detaljer med Hennings præstation ved VM i Spanien 1982. Du kan læse et glimrende indlæg fra Hennings 50 års jubilæum på DETTE LINK.

Henning møder stadig op til dommerklubbens arrangementer i såvel Aarhus Fodbolddommerklub som i Seniorklubben’s regi. Henning har medvirket til stiftelsen af Seniorklubben ved Aarhus Fodbolddommerklub og han har været mangeårig formand. Han var formand for klubben indtil 2019.

Henning har altid på forbilledlig vis bakket op om Aarhus Fodbolddommerklub og Seniorklubben, han bidrager med sit gode humør og vedligeholder det mangeårige kammeratskab og tilhørsforhold til dommerklubben.

Endnu engang ønskes du tillykke med den runde dag.

 

Skriv et svar