Ca. 40 medlemmer var mødt op til en aften med Morten Bruun, som levende og ærligt fortalte om sin karriere, dels som træner og dels som spiller.Siden jeg blev fyret som træner i Sønderjyske har jeg været ungdomstræner i Lyseng. I øjeblikket er jeg træner for et Lyseng-pigehold. Jeg holder meget af ungdoms- og breddefodbold, jeg er godt tilfreds med niveauet blandt dommerne. Når man er ude at træne, spille eller dømme, skal det der foregår i kampene gerne være en glædelig begivenhed, ellers giver det ingen mening…
Der er en række ting, som jeg mener skal være i orden i ungdomsfodboldkampe. Lav gerne en research inden kampene så man ved om det er nr. 1 mod nr. 2 eller top mod bund, med andre ord tjek stillingen inden man kommer ud. Herved signalerer man interesse, det er dejligt, når man hilser på hinanden at man kender vigtigheden af kampen i dag.
Kom i god tid – der kommer unødig stress over det hele, hvis man kommer halsende i sidste øjeblik, det gælder blandt spillere – trænere – forældre og dommere. Træneren er en nøgleperson, hvis han har styr på spillere og forældre, afvikles kampen stille og roligt. Der bør altid være en nøgleperson, som modtager og byder velkommen, når man komme til spillestedet, og fortæller hvor man skal klæde om og hvilken bane som man skal spille på. Morten syntes at han altid har fået en suveræn modtagelse i Odder, her får man også ofte lov til at spille på opvisningsbanen, det sker ikke mange steder. Selv i hjemmeklubben Lyseng er opvisningsbanen forbeholdt de øverste rangerende hold i klubben, og det finder Morten forkert.
Der skal være plads til noget fleksibilitet, mærk lige efter hvilket niveau det er, som der skal spilles på i dag. Eksempel er der en spiller, der har glemt en benskinne giv lige mulighed for at det bringes på plads ved at udsætte starten med 1 eller 2 minutter. Tænk over at I som dommere er en del af en stand, hav noget fingerspidsfornemmelse, hvilket niveau er det i dag U17B – bundopgør og 15 mand – her har jeg oplevet at skulle sortere en spiller fra, og det er ikke rart, især ikke at en spiller skuffes og nægtes at være med, selv om trænerne var blevet enige om at det var ok at bruge alle 15. Fløjt hellere en gang for meget end en for lidt. Ungdomsspillerne skal lære at det er en autoritet som kommer, U11 synes det er fedt, når det er en rigtig sort dommer med gule og røde kort som kommer og dømmer.
Døm så det, der skal dømmes, det er ikke synd for drengene uanset alder, at de får et gult eller rødt kort, hvis det de laver efter fodboldloven er til det. Brug de midler der skal til og lad være med at være blødsøden overfor dem, det er jo ikke i orden at en fældes ved et frit opløb, og der kun dømmes straffespark – giv også det røde kort til synderen, og forklar hvorfor han får det røde kort. Døm kampene som det skal gøres, drengene kan sagtens håndtere det.
Trænerkarrieren…………….
Hvordan blev jeg ungdomstræner? Hvorfor gik det ikke for mig som superligatræner? Jeg havde jo trænet Silkeborg IF med succes og reddet dem fra en truende nedrykning. Jeg overtog fra Benny Johansen som blev fyret, og fik på en god halvsæson reddet Silkeborg fra nedrykning. Efter dette redningsforløb holdt jeg 3 års pause inden jeg fik mit næste superligatræner job hos Sønderjyske. Jeg overtog efter Søren Kusk som var blevet fyret p.gr.a personlige problemer.
Jeg fik med andre ord chancen i Sønderjyske, og nu skulle jeg vise, hvordan tingene skulle være. Fra starten blev det hele en udfordring. Hvis der er fodslag mellem træner og spillere er alt godt, men det var der ikke, jeg havde 125 km frem og tilbage hver dag. Min fejl var, at alt det som virkede i Silkeborg havde jeg også en tro på kunne fungere i Sønderjyske, men det gjorde det bare ikke. Jeg brugte SIF – modellen, det var mærkeligt, vi tabte seks ud af syv kampe. Min ledelse af holdet var en stor fejl. Ledelsen i Sønderjyske var ikke tilfredse, spillerne havde to fridage pr. uge. Der skulle mere styr og struktur på tingene, men jeg fik desværre aldrig spillerne med. Der blev sat to træningspas mere ind og sløjfet en fridag – og det blev spillerne sure over.
Jeg var ikke en stor figur i Sønderjyske og havde ingen kredit. Hvad kan han egentlig efter 7 kampe og 2 point? Jeg blev selv i tvivl om, hvad der var galt. Jobbet begyndte at sætte sig på mig – i SIF havde jeg et nært forhold til spillerne, det fik jeg aldrig blandt Sønderjyskes spillere. Jeg inddrog nogle privilegier og kom til at mangle allierede blandt spillerne, har man ikke spillernes opbakning, så går det ikke.
De ledende figurer blandt ledelsen i Sønderjyske trak også tilliden til mig væk. De var meget konfliktsky, jeg skulle selv tage mig af mange af konflikterne med spillerne. Næsten alle konflikter og konfrontationer med spillerne rendte jeg ind i – og det slider. Efter vinterpausen vandt vi en træningskamp mod Malmø
2 – 0, samt spillede 1 – 1 mod AGF. Derefter spillede vi mod Aab og var foran 2 – 0, men det endte 2 – 2, vi lavede en taktisk brøler. Spillerne var helt nede efter denne kamp, og jeg selv følte på et tidspunkt mig så fyringstruet, at det hele bare kunne være ligemeget.
Til den næste kamp satte jeg Michael Nonbo og vores målmand af – han blev i øvrigt meget rasende over denne disposition. Vi vandt en sejr, efter denne blev jeg kaldt op til møde. Hele bestyrelsen sad der, og så vidste jeg godt hvad det drejede sig om. Bestyrelsen tilbød at jeg selv sagde op, men det syntes jeg nu var for mærkeligt. Jeg sad for ofte i bilen på vej ned til Sønderjyske, og spekulerede over om jeg egentlig havde lyst til at komme derned. Det havde jeg nok ikke…
Jeg mistrivedes – og spillerne syntes jeg var en idiot. Men det er jeg ikke. Jeg mærkede det pres, og det påvirkede mig i forhold til min familie. Jeg ville aldrig gøre det igen og blive toptræner igen – men jeg følte mig dog også lettet. Den første der ringede til mig efter min fyring var i øvrigt – Ove Hust. Vi havde haft en gammel aftale om et foredrag, men det skulle være når jeg sluttede som træner i Sønderjyske. Jeg fik løn i min kontraktlige ansættelse med Sønderjyske i yderligere 14 måneder. Jeg tog til Aalborg til Dommerklubben der og Ove Hust, og fortalte min historie. Jeg kan aldrig mere være superligatræner, det bliver jeg ikke mere. Samme aften som fyringen, var jeg oppe at se min søn (6 år) træne i Lyseng, jeg fortalte ham at jeg var blevet fyret – svaret kom prompte – Fedt så skal du træne her…
Jeg vil gerne være med til at give noget tilbage, nu hvor jeg er blevet ungdomstræner, og finde ud af hvordan vi får de store drenge og piger til at fortsætte med at spille, mange falder fra efter 12-13 års alderen, vi skal gerne have mange flere til at fortsætte med at spille.
I dag underviser Morten på Idrætshøjskolen, han har skam også dommerkort, og dømmer nogen gange kampe når Idrætshøjskolens hold spiller. Derudover er han ekspertkommentator på 6’eren og kommenterer kampe fra Premier League og La liga, med mange saglige kommentarer. Efter 5’eren er begyndt at vise Danmarks A-landskampe er han nu også med her som ekspertkommentator.
Der var flere der kommenterede på kommentarerne i TV, Morten svarede så godt han kunne og også om turen til VM i Brasilien som havde været en kæmpe oplevelse. Brasilien er et kæmpe land så turene rundt i landet foregik efter en nøje plan, for at han og Peter Piil kunne komme rundt fra dag til dag.
Mange er sikkert ikke klar over det, men Morten var faktisk med i den bruttotrup som var udtaget til EM i 1992 i Sverige. Desværre fik Morten ikke spilletid overhovedet, det var naturligvis meget skuffende, og i mange år efter triumfen kunne Morten slet ikke se sig selv som europamester, og heller ikke deltage i de kampe som holdet spillede rundt i landet, han meldte ganske enkelt afbud. I dag er han dog rimelig afklaret i forhold til dette.
Morten blev spurgt, hvem der havde være den bedste spiller som han har spillet overfor, og fortalte at det var Brian Laudrup. Brian var en vigtig brik i landsholdstruppen, og som forsvarer skulle man virkelig tænke sig om når Brian skulle tackles, koryfæet skulle jo nødig blive skadet. Den værste spiller som han har spillet overfor var David Nielsen, som han betegnede som direkte beregnende og hensynsløs i sit spil.
Aftenen sluttede ved 21 tiden og Aage Kjærsgaard fra bestyrelsen, takkede Morten Bruun for mødet.
Indlægget er skrevet af Poul Holst Jensen