Hvorfor blev du dommer?
– Det skete lidt ved en tilfældighed. Jeg blev lokket med på dommerkursus af et par stykker fra mit fodboldhold.

Hvad er det bedste ved at være dommer?
– Som dommer har jeg fået et bedre kendskab til fodboldloven og -spillet, hvilket jeg kan bruge i mit eget fodboldspil og min trænergerning.

Hvorfor vil du råde andre til at blive dommer?
– Man lærer at tage ansvar og tage hurtige beslutninger, og man får et mere nuanceret billede af fodboldspillet og spillernes reaktioner på en fodboldbane.

Hvad laver du, når du ikke dømmer fodbold?
– Jeg er uddannet folkeskolelærer, og i min fritid spiller jeg selv fodbold og er fodboldtræner.

Hvad er dine ambitioner for den kommende sæson?
– Jeg har netop tilmeldt mig endnu et dommerkursus, hvilket jeg håber på at kunne få nytte af i den kommende sæson.

Hvad er dine fremtidige mål?
– Jeg kunne godt tænke mig at blive linjedommer på kvindesiden.

Med venlig hilsen

Laila