Vi er i dommerklubben blevet mødt med et mærkeligt fænomen. Der er tilsyneladende forskel på hvor hurtigt tiden går på ure inde på banen, og uden for banen på Aarhus Firmasport.

Der kan være forskel på helt op til flere minutter i løbet af en halvleg i en fodboldkamp. Hvorvidt dette skyldes tempoet dommeren bevæger sig rundt med, som får uret til at gå stærkere, eller andre spændende fænomener, er endnu ikke opklaret.

Dommerklubben vil derfor nedsætte et hurtigt arbejdende udvalg der får kigget på fænomenet, og der er en dusør til dem der kommer med løsningen af problemet.

Indtil udvalget kommer med en kommisionsrapport, vil vi bede alle, om at have nøjagtigt kontrol med tiden, når man går ind på banen, så vi derigennem kan se, om der er tale om et problem, opstået i en tidligere tidslomme.

Venlig hilsen

Allan Falch