DSC01044Traditionen tro en af foreningens sikre successer årets banko spil. 100 var mødt op og i forhold til tidligere var der masser af gevinster.

Rasmus Post bød på foreningens vegne velkommen til det 29. banko spil i klubbens historie. En solid og populær begivenhed, som samler rigtig mange også i år. Vanen tro var det Jørgen Snog Nielsen og Henning Lund Sørensen som råbte numrene op og styrede numrene, og René Budtz annoncerede med vanlig myndighed at spillene kom i gang til tiden og fortalte om præmierne. Derudover var hele det sociale udvalg i klubben stærkt repræsenteret med en masse frivillige som hjalp til med alt det praktiske. 28 spil blev det til i alt – og mange fik gevinster med hjem.

Stor tak til alle i bankoudvalget for at I stadig synes, det er en god ide at vi arrangerer banko spil, også tak til alle som havde sponsoreret gevinsterne, jeg er desværre ikke i besiddelse af listen over dem, ellers havde jeg nævnt dem her.

Tak til alle som hjalp til med det hele og at vi fik en rigtig god aften ud af det. Midtvejs var der et par stk. smørrebrød, øl og kaffe…

Banko 2013