En lille beretning fra dommerdagen i Aarhus Fodbolddommerklub – lørdag den 17. januar 2015 i ASA´s klubhus.

24 friske medlemmer var mødt op til arrangementet, hvilket nok er i underkanten, men de 24 var veloplagte og klar til et godt program skruet sammen af Aage og co.

Dagen startede med et foredrag af Jacob fra Hasle Fysioterapi. Jacob har arbejdet som Fysioterapeut i 12 år, og har set det meste – også af sportsrelaterede skader.

Jacob kom med mange gode betragtninger, som deltagerne kunne bruge konstruktivt i forhold til dommergerningen.

dommerdag2Jacob mener, at konditræning, som optakt til en sæson, virker bedst hvis det kombineres med styrketræning. De typiske sportsskader, så som muskel- og ledskader skal man som + 40 årig være ekstra opmærksom på, da det ofte er disse skader som ses ved de ”ældre” sportsudøvere.

Man skal ikke undervurdere skader som fiber- og forstrækningsskader! Faktisk kan man ved forkert træning/genoptræning være op til 1/2 år om at komme over skaderne. De gentagne fiberskader opstår primært som følge af forkert og ringe genoptræning og ”dårlige råd” fra forskellige massører/læger osv.

Jacob vil fremsende et træningsprogram til Aage, som vil blive udsendt til dommerklubbens medlemmer.

dommerdag1Jacob fortalte også, at dagene lige efter at en skade er opstået, er de vigtigste. Umiddelbart er en kompression i mange tilfælde bedre end den kuldebehandling vi som dommere ofte oplever på banen. Det er ligeledes vigtigt forholdsvist hurtigt at komme i gang igen, men altid holde sig inden for smertegrænsen.

Jacob fortalte også om forskellige former for styrketræning, og forklarede, at ved eksempelvis sene-problemer, så som achillessenen, så er tung styrketræning det bedste.

Omkring opvarmning, så bemærkede Jacob, at det jo ikke er i starten af kampene man oplever skader, hvilket jo er korrekt. Kroppen skal ”op i niveau” inden kampen, men skal ikke overbelastes eller trættes.

Overraskende for mange, så mener Jacob, at den generelle udstrækning efter en kamp er overvurderet/unødvendig. Dagen efter, hvor ømheden ofte melder sig, er det bedre at komme ud at røre sig igen.

En anden overraskelse var, at Jacob faktisk bifaldt indtagelsen af øl efter en kamp. Jeg har fortalt konen, at det fra nu af er officiel sundhedspolitik J. Cacaomælk er også en god næringskilde efter en kamp, og indeholder vigtige kulhydrater for restitueringen. Man kan faktisk restituere op til 25 % hurtigere med de rigtige kulhydrater. Af fast føde, hvis det skulle være nødvendigt efter en kamp, så anbefales bananer.

Af gode råd, så advarede Jacob mod den moderne massage og varmebehandlinger, som gives mod mange skader. Det kan faktisk ødelægge mere end det gavner, og forlænge skadesperioden.

Jacob Gjettermann fra Hasle Fysioterapi har vedhæftet et lille hjemmestyrke program som kan bruges som inspiration  LÆS DET her Aarhus Dommerklub 170115

Da Jacob var færdig, så stod den på romsmagning ved Vinoble – Skanderborg.

Vi smagte flere rigtige gode slags rom, og det var tydeligt at se, at eksempelvis Theis ikke havde til sinds at spytte de dyre dråber ud, så stemningen steg efter 8 x 2 cl. Dejlig oplevelse, og spændende at høre Thomas fra Vinoble fortælle om de forskellige typer rom og de processer der skal til i fremstillingen.

Vi sluttede af med en god gang gryderet og hyggeligt samvær.

Tak til alle for en dejlig eftermiddag.

Søren Schack. tekst og foto (tak for det)

Kevin Fischer Andersen fotos (tak for det)

Skriv et svar