AFDK’s nye udvalg bestående af Frederik M. Henneberg, Fatih Eryilmaz, Thomas Lang, Jonathan Kirkegaard Jensen og jeg selv havde den 31/5 arrangeret et event på Riisvangen for nyuddannede dommere i Århus omegn.

Eventets formål var for de nye dommere at møde andre nyopstartede kollegaer samt få lov til at høre med på 2 headsets hos dagens dommertrio i 2. Divisions kampen mellem Aarhus Fremad-Middelfart. Samtidig promoverede vi også dommerklubben og fortalte hvilke gode ting der kommer med hvis man melder sig ind i den.

Dommerne blev forkælet med mad og drikkevarer samt masser af gode råd.

Der skal især lyde en stor tak til dommertrioen:
Jacob Tornbjerg Rasmussen, Esad Deronjic og Daniel Cortzen som lod dommerne lytte med i deres kommunikation samt efter kampen inviterede hele banden ind i omklædningsrummet. Her kunne deltagerne stille spørgsmål samt høre trioen om hvordan de arbejder med tingene under sådan en opgave som de havde i dag. Stor ros til dem.

Alt i alt en enorm god og lærerig dag både for Thomas, Jonathan og jeg, men især også for de 6 fremmødte dommere som sagde af de havde hygget sig og nydt oplevelsen.

Vi håber at se endnu flere nyudklækkede dommere til flere events fremover og hvis I kender nogen som endnu ikke er medlem af AFDK, så få dem henvendt til klubben og fortæl dem hvilket fælleskab de kan blive en del af.

God weekend til jer alle og god kamp til dem der skal på opgave

Tekst og billeder Simon Fenger

Skriv et svar