To håndfulde dommere fra Aarhus Fodbolddommerklub skiftede de vanlige rammer i Danmark ud med støvlelandet, Italien. De aarhusianske dommere valgte at benytte det meste af deres efterårsferie på at løbe rundt i solskin og regnvejr og dømme ungdomsfodbold (U10-U19) til Verona Cup i Norditalien. Turen startede natten til torsdag d. 12. oktober, hvor dommere fra Aarhus, Randers, Silkeborg, Aalborg og Odense mødtes ved Cepheus Park, inden turen drog mod Billund Lufthavn i bus.

 

Vi spoler tiden frem til 11.50 og Billund Lufthavn er skiftet ud med lufthavnen i den smukke italienske by, Bergamo. Dommerne blev efter ankomst kørt ud til Bella Italia Camping i byen Peschiera, hvor både dommere, officials og spillere var indkvarteret

Udsigt til Gardasøen fra campingpladsen

.

Torsdagen blev brugt på at pakke ud, åbne øl og gå en tur i Peschiera by. Dommerne havde fri torsdag til søndag, inden turneringen for alvor begyndte om mandagen.

Spillere som nyder det varme vejr

Dommerne hersker selv over sin tid op til turneringsstart, med undtagelse af, at man hvert år om fredagen tager på vinslottet Corte Cavalli, hvor der bliver sørget for lækker italiensk hvid- og rødvin ad libitum og fem-retters menu.

Dommere i godt humør og ædru tilstand

 

Tre flotte, og yderst påvirkede drenge

Weekenden blev brugt lidt forskelligt. Nogle dommere valgte at cykle rundt om Gardasøen, andre valgte at tage bussen ind til Verona og toget til Milano, medens andre valgte at slappe af inden turneringsstart.

Søndag aften blev der afholdt et såkaldt “dommermøde”, hvor dommerne får at vide hvilke kampe de er blevet tildelt. I år blev der dømt finaler i U14, U15, U16, U17 og U19 rækken af dommere fra Aarhus Fodbolddommerklub. Hver morgen bliver dommerne hentet af italienske officials kl. 07.30, og de første kampe starter kl. 08.30. Snuden vendes hjemad cirka 17.30 – 18.30, hvorefter alle dommere mødes og spiser aftensmad sammen. En normal turneringsdag består af 5-6 kampe til hver dommer á 2×20 minutters varighed.

Herunder kan du se flere billeder fra turen til Italien.

Er du interesseret i at deltage? Send da en mail til Karsten Mogensen på karsten1_mogensen@hotmail.com og kom på venteliste.

El Capitan – også kendt som den tyrkiske Cüneyt Cakir

Colosseum i Verona

Emre Gülec, også kendt som turnerings flotteste dommer

Landskamp mellem Danmark og Kasakhstan

Peschiera by

Peschiera by

 

Skriv et svar