Efter et vellykket arrangement sidste år, hvor man valgte at kombinere løbe- og teoritesten med afslutningsfesten, har bestyrelsen igen i år besluttet at slå disse begivenheder sammen.
Store Dommerdag og Sommerfesten finder i år sted den 24. juni 2023 i Margeritsalen ved Vejlby Risskov Hallen, Vejlby Centervej 51, 8240 Risskov.
Der vil igen i år være muligt at mødes med medlemmer til en fælles dag med obligatorisk teoriundervisning, Teoritest og løbetest. Vi sender informationer ud om muligheder når vi ved mere – slut maj. Men reserver allerede dagen nu
Dommernes dag lørdag d. 24 juni med efterfølgende sommerfest.
Her er lidt mere information om vores store arrangement for alle medlemmer – dommernes dag lørdag d. 24 juni på Skovbakken.
Det er i år tid til Obligatorisk Teorigennemgang, Fysisk Test og Teoretisk Test, og du kan tage alle disse 3 ting på den samme dag, eksklusivt for dommerklubbens medlemmer.
Derudover er der mulighed for at spille fodbold mellem 16.30 og 17.30, hvorefter der er spisning og fest fra kl. 18.00.
Fysisk og teoretisk test er for alle der dømmer i Serie 3 eller højere samt liniedommere. Husk du skal tage både obligatorisk teorigennemgang og den teoretisk test for at have opfyldt kravene, dette gælder også udviklerne.
Dagen er bygget op med morgenmad, en obligatorisk teorigennemgang og en løbetest om formiddagen, frokost samt teoretiske test spredt over hele dagen, så det kan lade sig gøre at nå det hele på en dag.
De konkrete tider er som følger –
Obligatorisk teorigennemgang – Formiddag 9-12, Eftermiddag 13-16
Fysisk test – Kl. 11.00, Kl. 13.00
Teoretisk test – kl. 9.00 – 9.40, kl. 9.40 – 10.20, Kl. 10.20 – 11.00, Kl. 11.00 – 11.40, Kl. 11.40 – 12.20, Kl. 12.20 – 13.00, Kl. 13.00 – 13.40, Kl. 13.40 – 14.20 – Kun for udviklere, Kl. 14.20 – 15.00 – Kun for udviklere
For at vi kan styre tilmeldingen skulle du have modtaget en mail fra Allan Falch i form af et spørgeskema, hvor du klikker ind på de tider du gerne vil have, samt om du kommer til festen. Hvis du KUN vil med til festen, skal du gå ind på skemaet. Hvis du ikke kan komme på dagen, må du gerne åbne skemaet og skrive det, så undgår du rykkere.
Det er tilladt at tage påhæng med til festen, dette koster 100 kr. for en ekstra person. Al forplejning og festen er gratis for medlemmer på denne dag.
Der kan være 4 personer på hver teoretisk test, så det kan være, du bliver flyttet til en før eller efter, hvis der bliver overtegnet, men jo hurtigere du tilmelder dig, jo større er chancen for selv at kunne vælge en tid.
SKEMAET KAN GÅ I SPAMFILTERET, SÅ KIG LIGE DER OGSÅ.
Det var mange informationer, så hvis du har spørgsmål, må du gerne skrive til mig på afp@tele-mark.dk
Venlig hilsen
Allan Falch
Aarhus Fodbolddommerklub