Aarhus Firma Sport er klar til en ny sæson med start udendørs i fodbold tirsdag d. 30. april. Alle interesserede dommere med virke i mere end 5 år var fornylig til møde med ledelsen for Aarhus Firma Sport for at høre nærmere om sæson 2013.

Der spilles som vanlig 7-mands fodbold, 7-mands oldboys og 7-mands CUP á 2×20 min., og som noget nyt fra i år afvikles der også en række 7-mands fodbold, hvor kampene varer 2×30 min. Derudover er der 5-dames, 5 mands og mix á 2×15 min.

Ca. 50 medlemmer var mødt op til opstartsmødet på Aarhus Firma Sport, hvor formanden for Aarhus Firma Sport Carsten Pedersen bød velkommen og orienterede om en række praktiske forhold. Han gav ordet videre til formanden for fodbold afdelingen John Madsen der orienterede om sæsonen 2013. Vil du vide mere om turneringen KLIK PÅ DETTE LINK. Hvis du vil vide mere spillereglerne så KLIK PÅ DETTE LINK. 

Det gælder som til fodboldkampe generelt at møde en ½ time før første kamp. Kampsedlerene er som vanlig placeret i omklædningsrummet for dommerne, og der skal dømmes på den bane som vores kamppåsætter Peter Hammer har tildelt os. Husk at blive på anlægget, til der er klarhed over at der er dommere nok til de forskellige baner. Ikke noget med at gå hjem, fordi man selv oplever at nogen af de kampe der skal dømmes, er blevet aflyst. Det skal afklares præcist med enten Carsten eller John hvis man kan få lov til at gå.

Læs mere på Aarhus Firma Sports HJEMMESIDE  – følg også med på Aarhus Firma Sports Facebook side