Århus Fodbolddommerklub fik sidste vinter sit første schweiziske medlem, da Reto Hurt meldte sig ind i klubben.

Den dengang 26-årige schweizer fik hurtigt sin debut i en træningskamp, og efter kun et par måneder i landet, var det en temmelig spændt dommer, der gik til opgaven.

”Jeg kunne snakke noget dansk og selvfølgelig også engelsk, og da kampen først gik i gang, var det faktisk meget nemt. Det var jo ligesom, det er i Schweiz,” fortæller Reto, der hurtigt lærte de faste vendinger på banen.

”Jeg kendte selvfølgelig ikke de danske fagudtryk, så derfor måtte jeg bruge nogle flere ord. Men jeg synes, at det har været rimelig nemt at kommunikere med spillerne. Jeg tror godt, at de har kunnet forstå mig,” mener Reto, der til daglig arbejder som pædagogmedhjælper i en børnehave.

Oprindeligt er han uddannet kontorassistent  i Schweiz. Efter at have afsluttet sin danskundervisning overvejer Reto nu at læse til enten fysioterapeut, ergoteropeut eller afspændingspædogog.

Schweizisk divisionsdommer

Reto begyndte sin dommerkarriere i Schweiz i 2003 og avancerede hurtigt op gennem rækkerne. Inden han rykkede til Danmark i slutningen af 2008 for  flytte sammen med sin danske kæreste, nåede han at dømme i den tredje bedste schweiziske række – svarende til den danske 2. division – i halvandet år.

Som tilflytter har Reto ikke kunnet fortsætte i den danske 2. division. Først skulle han prøves af i par Jyllandsseriekampe, og efter rosende ord fra udviklerne kom han med i JBUs Talentdommergruppe for Jyllandsseriedommere. Her nåede Reto at gøre et så godt indtryk, at han efter forårets kampe blev indstillet som nummer et til DBUs Talentdommergruppe for Danmarksseriedommere. Senest er han blevet indstillet til 2. Division efter en rigtig god halvsæson i Danmarkserien.

Forskellen på banen

Reto ser ikke den store forskel på de danske dommere i forhold til de schweiziske, når det drejer sig om deres evner på banen.

Dog har han skullet vænne sig til, at samarbejdet med linjedommeren fungerer noget anderledes, end han har været vant til.

”I Danmark har linjedommeren meget mere kompetence end i Schweiz. Her i landet ved man, at linjedommeren også er vant til at dømme, og det giver tillid. Den er ikke så stor i Schweiz, for her er man bare linjedommer. Dér er det dommeren, der styrer det hele, mens man i Danmark er mere fælles om tingene.”

Det ser den schweiziske dommer som en stor fordel.

”Det gør det meget nemmere. Man kan godt mærke, at trænerne og spillerne forventer meget af linjedommere. Nogle gange, hvis jeg ikke er så tæt på situationen som dommer, kan det være, at det er linjedommeren, som spillerne brokker sig til. Det synes jeg er helt vildt underligt. I Schweiz er det dommeren, der har ansvaret for det hele.”

3. halvleg

En anden forskel på de to lande er, hvad man lægger i begrebet 3. halvleg.

”I Schweiz mødes man tidligere før kampen, end man gør i Danmark, og så bliver man ikke siddende så lang tid bagefter. I Danmark er det omvendt. Her forventes det nærmest, at man bliver siddende efter kampen,” siger Reto.

En af årsagerne til den anderledes kultur er de lange transporttider i Schweiz.

”Man bruger rigtig meget tid på at være afsted, fordi der næsten altid er minimum en times rejsen og nogle gange op til tre en halv time hver vej.” Retos hidtil længste tur i Danmark har været en tur til Varde for at være linjedommer i en 2. divisionskamp.

”Det tager halvanden time hver vej, så det var jo ingenting. Når jeg ikke har så langt at køre, kan jeg også lettere investere noget tid til at være  sammen med dommerne bagefter.”

Sammenholdet

Uden for banen har det overrasket Reto, at de danske elitedommere er meget tættere knyttet til den lokale dommerklub, end det er tilfældet i Schweiz.

”I Århus er der vintertræning, hvor flere divisionsdommere deltager sammen med dommere helt ned til serie 5. Det vil du aldrig se i Schweiz.”

Generelt har sammenholdet blandt dommerne været en rigtig positiv oplevelse.

”Det sociale har overrasket mig meget. Jeg er ikke vant til at være så tæt knyttet til alle mine dommerkollegaer. Jeg synes, at det er helt fantastisk, at man får nogle gode venner ud af det her. Og så har bestyrelsen også gjort en stor indsats for at hjælpe mig godt i gang, så det har været let at komme ind som ny.”

Generelt virker de danske dommere, som Reto har mødt, lidt mere afslappede end de kollegaer, han kender fra hjemlandet.

”I Danmark er man mere dommervenner. Man hygger sig mere sammen og er mere nede på jorden. Det er meget afslappet og ikke så formelt. Her kan alle snakke med alle. Det er som om, at alle støtter hinanden mere, fordi her ikke er så mange dommere.”

Af Rasmus Just