Alder: 22 år.

Hvorfor blev du dommer?

Jeg blev dommer idet jeg som klubtræner ikke altid var lige enig med dommerens kendelser og ledelse af kampen. Jeg mente selv at jeg mange gange kunne gøre en bedre figur og gøre en forskel. Så i stedet for at fortsætte brokkeriet, tog jeg i stedet dommerkort.

Hvad er det bedste ved at være dommer?

Der er mange gode ting ved at være dommer. Dels at man får penge for at motionere, men også det at kunne lede en kamp til alles tilfredshed. Desuden at man lærer en masse forskellige mennesker at kende, og ikke mindst får nogle redskaber til at håndtere mennesker på. Det bedste er dog når man kommer veltilfreds ned i omklædningen efter kampen og ved at man har leveret en 110 % indsats til alles tilfredshed.

Hvorfor vil du råde andre til at blive dommer?

Man udvikler sig selv hver gang man er ude og dømme en kamp. Man skal håndtere nye mennesker og ikke to kampe er ens. Man får nogle redskaber som man kan bruge i det daglige i forhold til konflikthåndtering og ledelse.  Sidst men ikke mindst får man en rimelig løn for at motionere, imens at man laver noget som er sjovt.

Hvad laver du, når du ikke dømmer fodbold?

Til dagligt læser jeg Jura på Aarhus universitet på 5 semester. Ellers har jeg deltidsarbejde i SuperBest Risskov.

Hvad er dine ambitioner for den kommende sæson?

En oprykning til serie 3 er målet her til årsskiftet.

Hvad er dine fremtidige mål?

Jeg vil gerne op og have kampe med liniedommer på, ellers har jeg ingen mål. Jeg tager det som det kommer, og er sikker på at hvis jeg yder en god indsats, så skal jeg nok blive belønnet med oprykninger.