Østjysk oldboys afviklede i lørdags d. 10. juni 2023 sit 60 års jubilæumsstævne i Haldum/Hinnerup. Der var pokaler til alle puljevinderne samt medaljer til alle spillere, og ikke mindst så fik dommerne også overrakt medaljer for deres indsats.
Det var en flot gestus fra bestyrelsen i Østjysk Old Boys turnering, de seks dommere som der var tilstede, Finn Kolbo, Gert Sørensen, Freddy Hvilsted Jensen, Kaj Christiansen, Poul Holst Jensen og Peter Hammer, som repræsenterer tæt på 240 års dommererfaring med et snit på 40 år til hver. Som det blev bemærket, så har de dømt mange af oldboys spillerne helt fra ungdomsrækkerne og op til i dag hvor de spiller oldboys.
God stemning ved stævnet, der var også lidt til ganen og maven.