Fodboldåret 2023 går på hæld. Og mens de danske fodboldklubber går på velfortjent juleferie, kan flere af landets bedste fodbolddommere glæde sig over en tidlig julegave.

Danmark har på FIFA’s indrangering af fodbolddommere for foråret 2024 fået fire nye dommere på den internationale scene, heraf er de tre fra Aarhus.

26-årige Jacob Karlsen er ny FIFA-dommer, mens 36-årige Jonas Hansen gør Jakob Kehlet og Frida Klarlund selskab som Video Match Official – også oversat til VAR-dommer. Derudover er Anna Kjær Schmidt og Martin Markus nye FIFA-linjedommere.

Dermed er Danmark nu på i alt 10 FIFA-dommere (syv mænd og tre kvinder) samt 14 FIFA-linjedommere (otte mænd og fire kvinder).

.

Skriv et svar