Sevan og HusseinObservatørgruppen blev i sin nuværende form, præsenteret for os første gang i 2006, af tidligere formand for DBU´s dommerudvalg Finn Jensen og formand for daværende JBU´s. – nu DBUjyllands  indvandrergruppe, Hans Mogensen.

Tidligere var det Per Secher, som primært tog sig af observatør og repræsentant opgaver for JBU i forbindelse med fodboldkampe, hvor indvandrerhold var involveret. Jeg har personligt deltaget fra starten i 2006 og i dag er vi i alt fem observatører i Aarhus området. Som koordinator for gruppen, udvælger Finn Jensen de kampe han finder relevante, som observatørerne derefter overværer.

DBU´s oprindelige indvandrerprojekt blev etableret i 1996. Dette på baggrund af de forholdsvis mange problemer der opstod, i forbindelse med aarhusianske fodboldkampe, hvor indvandrerhold var indblandet. Siden da har disse udfordringer udviklet sig i en positiv retning, og idag er problemerne med indvandrerklubberne meget mindre i omfang.

Dagens kamp til observation var Hasle - Bosporos

Dagens kamp til observation var Hasle – Bosporos

I år har jeg indtil videre observeret 14 kampe, og der har ikke været problemer af betydning at rapportere. Dog er dette ikke konkluderende. Sidste år var der en episode, hvor en af vore dommere i forbindelse med en kamp, blev fysisk forulempet og slået på, af en spiller fra et indvandrerhold. For nyligt gentog scenariet sig, på tilsvarende vis, hvor en af vores dommere blev slået af en spiller fra et indvandrerhold.

I min optik er, en voldsepisode – en voldsepisode for meget. Sådanne episoder er aldeles uacceptable og må ikke forekomme på en fodboldbane. Hos DBU Jylland og i Aarhus fodbolddommerklub ser man meget alvorligt på sådanne episoder på og ved banen, og ikke mindst, når det går ud over fodbolddommeren.

Personligt kan jeg tilføje, at jeg bliver modtaget meget positivt, når jeg observerer fodboldkampe med indvandrerklubber. Jeg oplever at der er skabt et tillidsforhold mellem observatørerne og klubberne. I starten mødte jeg skepsis og oplevede at de involverede måske var lidt mistroiske over min tilstedeværelse ved kampene, hvor de idag oplever det meget anderledes. Jeg må understrege at jeg som observatør, udelukkende observerer kampen, og ikke blander mig i dens afvikling eller dommerens dispositioner.

Sevan Melkovian tv. og dagens dommer Hussein Walid Khalil

Sevan Melkovian tv. og dagens dommer Hussein Walid Khalil

Vores tilstedeværelse er også med til at klubberne føler sig mere trygge, de fortæller mig at de kan se fordele ved vores tilstedeværelse, hvor vi som tredjepart netop ser på evt. udfordringer med objektivt sind. Dette har en positiv effekt, samt en præventiv virkning på de involverede parter.

Der er sågar en indvandrerklub, som direkte efterspørger og opfordrede mig til at observere samtlige deres kampe. Dette betragter jeg som et cadeau til DBU Jylland og observatørgruppen.

Afslutningsvis kan jeg fortælle at det er DBU´s indvandrergruppe, som koordinerer indsatsen i Aarhus og som består af en repræsentant fra DBU Jylland, en repræsentant fra Aarhus kommune, Danmarks Idræts- Forbund og Aarhus fodbolddommerklub.

Med sportslig hilsen
Sevan Melkonian