Kære dommerkollegaer, venner og bekendte

Først og fremmest vil jeg gerne takke for en – som sædvanlig – rigtig god generalforsamling.
Der blev luftet tanker, diskuteret og ytret. TAK for jeres konstruktive feedback, disse bliver selvfølgelig taget med videre, så vi i fremtiden kan være en endnu bedre dommerklub for jer, og for vores kommende medlemmer.

Derudover skal der lyde et STORT TAK til Aage Kjærsgaard for hans indsats og engagement gennem 13 år.

Det er mig en ære, at jeg har fået muligheden for at udfylde de store sko.
Udover at være nybagt bestyrelsesmedlem i Aarhus Fodbolddommerklub, varetager jeg også andre roller.

Jeg udgør 1/4 af DBU Region 3A Eventudvalg (forslag til events er velkomne), er med i det genopståede vejlederudvalg, mentor for nye dommere og sidst men ikke mindst, er jeg i tæt samarbejde med Thomas Lang fra DBU Jylland om diverse ad-hoc opgaver.

Min funktion som bestyrelsesmedlem i AFDK vil primært være med fokus på nye dommere og anskaffelsen af nye medlemmer til dommerklubben. På nuværende tidspunkt er der omkring 75 aktive dommere som IKKE er medlem af dommerklubben,  det spås, at yderligere 70 dommere vil komme til i 2023.

I den forbindelse er jeg på udkig efter hænder, som vil være behjælpelige med at række ud og tage fat i disse personer (telefonisk).

Opgaven er meget simpel, og kræver et par timers arbejde. Jeg har udarbejdet en skabelon med hvad der eventuelt kan siges, så vi kan sælge dommerklubben på bedst mulig vis.

Der vil på sigt være et tæt samarbejde med vejlederudvalget og Thomas Lang.
Meld venligst gerne tilbage senest tirsdag d. 21. februar, hvis ovenstående har interesse.

Venlig hilsen
Emre Gülec

Skriv et svar