Onsdag den 28. februar var Aarhus Fodbolddommerklubs talenter igen samlet hos firmasporten til en aften der stod i teoriens tegn.
Formålet med denne teoretiske aften var at CTG talenter skulle til talentsamling i Odense, hvor den stod på test i videoklip, offside og basic teori, og der var derfor behov for træning, således at Århus talenterne kunne udstråle overskud til testen.
Dette blev af talentgruppen med Bossow i spidsen, vurderet til at være en større udfordring og diplominstruktør, og fodboldlovkender Jan K Simonsen måtte hidkaldes. Jan K kværnede de altid veloplagte talenter igennem 3,5 times hardcore teori. Jan K havde medbragt en masse gode indslag og inputs, rigeligt med videoklip, og krydret med hans enorme viden på området, blev det en meget indholdsrig aften i firmasporten.
Eftersom disse linjer er skrevet efter samlingen i Odense, kan det endvidere noteres at det havde en umiddelbar positiv effekt, i og med at alle talenterne fra Aarhus kom igennem den teoretiske test, nogle bedre end andre. Lligeledes stod talenterne fantastisk skarpe til den fysiske test i Hobro den 6. marts, hvor 17.8 var kravet i den klassiske bip-test.
Aarhustalenterne gennemførte alle den fysiske test overbevisende og med overskud.
Indlægget skrevet af Alex Petersen