Efter i første runde at have vundet én kamp, og spillet en enkelt kamp uafgjort, stod der mandag d. 17. november 2014, hele tre kampe på menuen. Holdet indtog derfor 3 pladsen i puljen der indeholder hele 8 hold. Første kamp var imod RSM Plus som lå på en 6. plads i puljen. Vi startede nervøst og selvom vi havde bolden i knap 90 % af hele kampen, kunne vi simpelthen ikke prikke bolden i nettet. Træværket på firmasporten blev testet en håndfuld gange i løbet af de 9 minutter. Vi fik dog midtvejs scoret til 1-0 på et mål af Søren. Herefter ramte vi en virkeligt dårlig periode hvor vi tiltrak os 2 udvisninger. I en kort periode spillede vi 2 imod 4, men kom dog til at spille 2 imod 3. Desværre reducerede RSM Plus til 1-1 i denne periode. Med et par minutter igen gjorde Thomas det dog til 2-1, hvorefter at holdet, med lidt pres kunne holde sejren hjem.
Den anden kamp i dag var imod FC Dynamicweb, som inden dagens runde lå på en 1. plads med imponerende 6 point for to kampe. Holdet talte også dommer Chris Johansen så fodbolddommerne var meget opsatte på at slå holdet. Det lykkedes med 5-4 i en hæsblæsende kamp, hvor FC Dynamicweb fik reduceret fra stilling 5-2 og til 5-4 med 20 sekunder igen. Men dommerne holdt dog stand og tog sejren på de 5-4 – fortjent. Målene blev scoret af Thomas, Søren, Martin, Amer og Rasmus.
I sidste kamp mødte vi rækkens bundhold, Scania, og de blev sendt hjem med en ordentlig lussing på 7-2. Dommerne formåede at misbruge store chancer imod de aldrende truckere. Målene blev scoret af: Thomas 3, Rasmus 2, Søren og Martin.
Resultaterne er i skrivende stund ikke tikket ind, men det ser lovende ud og vi ligger formodentligt nr. 1 efter denne runde og det var dermed en god afslutning på året.
Link til kampprogram og stilling: http://aafs.dk/default.aspx?id=m9s5

Spillerne på billedet er bagerst fra venstre
Lasse Rønberg – Topscorer
Amer Bjelosevic
Rasmus Nielsen
Thomas Ginnerskov Jensen
Aidin Esmaeli
Martin Markus
Søren Kirkeby Andersen

Skrevet af holdejer: Thomas Ginnerskov

Skriv et svar