CP87480Havde selv min første kamp efter konflikten i denne weekend og har ømme stænger i dag – så det var tiltrængt at komme i gang.

I denne uge har alle modtaget mails fra DBU og DFU omkring samarbejdet fremadrettet. Hvis nogen er lidt forvirret, så forstår jeg det godt. Det kan det også for mig, men I skal blot læse det sådan, at begge parter forsøger at implementere 21 punkts planen.

Hvis du har svært ved at forstå, hvad det betyder for dig, så er mit bedste råd er se, hvad vi som ledelse i AFK kommunikerer, det må forventes at vi kender til detaljerne, baggrunden for informationerne og konsekvenserne. Vi kommunikerer løbende de tiltag der er, og hvilken betydning det har for dig som medlem i AFK.

I den kommende uge forventer jeg at arbejdsgrupperne i DBU og DBU Jylland nedsættes således, at vi kan påbegynde arbejdet på den nye dommerstruktur i forhold til 21 punkts planen.

Alle formænd i Jylland er samlet tirsdag for sammen med DFU at drøfte 21. punkts planen, og dens betydning for det enkelte medlem. Bestyrelsen i AFK samles i starten af næste uge for at samle op, og strukturere vores fremtidige arbejde i klubben.

Jeg vil gerne her rose alle vores medlemmer for deres positive indstilling efter konflikten. Vi beholder anstændigheden i top, når det handler om behandlingen af andre dommere – uagtet om de er DBU dommere eller medlemmer af dommerklubben. Det er jeg virkelig glad for.

Jeg håber at alle nye dommere har været, eller kommer i aktion i næste uge, hvor banerne frigives. Alle vores vejledere står klar til at hjælpe alle i gang.

Husk at hvis du er i tvivl så spørg, det kan være jeg har et svar:-)

Fra en sofa med tunge ben, med udkig til en lidt bleg have….

Morten