I slutningen af januar fik jeg en henvendelse fra DFU’s kommunikationsansvarlige Malthe Kringelbach Iversen – han mente, jeg var den rette til at hjælpe en ung englænder som er kommet til Aarhus.

james2james3Mailen var fra James Cantwell som er journaliststuderende fra universitetet Hertfordshire, som ligger ca. 50 km nord for London. Han er nu på et studieophold her i Aarhus som en del af uddannelsen, og vil gerne dømme noget fodbold.

Jeg kontaktede James og fik ham overtalt til at deltage i gymnastikken i Skovbakken. Senere har han så deltaget i den obligatoriske teori gennemgang ved Dan Weller og han har også gennemført yo yo testen i Marselisborghallen.

James har dømt i 4 år via sin klub i Hertfordshire se mere på http://www.hertfordshirefa.com/referees – han dømmer på level 7, som det hedder efter de engelske standarder og det svarer nogenlunde til S4 her.

I England er man medlem via sin klub og uddanner sig til dommer her også. Man er så organiseret regionalt og stiger som her i graderne efter erfaring og udviklinger.

Er der så stor forskel på at dømme engelsk eller dansk? Jeg har talt med James om dette. En væsentlig forskel er naturligvis at vi kører med 10 minutter for advarsler, det har de ikke i England. MEN til gengæld gives der fines = bøder for advarsler og røde kort. En advarsel i kampene straffes med en bøde på 8-9 £ altså ca. 80 – 90 kr. Bøden skal betales af klubberne, men nogle klubber vælger i en række tilfælde, hvis der er et betydeligt antal, at ladejames spillerne selv betale bøderne. Dommerne er på den baggrund noget tilbageholdende med uddeling af advarsler, fordi man ved at det belaster klubbernes økonomi og de enkelte spilleres pengepung. Udvisninger straffes med bøder mellem 35 – 40 £ pr udvisning altså ca. 350 – 400 kr. pr udvisning, så det kan blive en større udskrivning for klubberne, hvis der er mange advarsler og udvisninger. Det kender vi slet ikke herhjemme, men der gives dog pengebøder i DBU Jylland for en række forseelser, men slet ikke på samme måde som i England.

En anden ting som ville være uhørt i England, den sorte farve er forbeholdt dommere, og stiller et engelsk hold i sort, kommer de til at skifte til en anden farve, dommeren skal ikke. Sådan var det også for år tilbage her, men tiderne er jo blevet noget meget mere farverig hvad angår beklædningen for dommerne.

Det er klart at James ikke kommer til at beherske det danske sprog i de måneder han skal være her, men danskerne er jo gode til engelsk, så det skulle ikke blive et problem, han behersker til fulde at håndtere en kamp, og styre begivenhederne så det faglige håndværk omkring reglerne er i orden. James er også kvalificeret til at fungere som linjedommer, så forvent at han dukker op til trio kampe. Tag godt imod ham…

Skriv et svar