Mandag den 2/2 var ikke blot en dag med generalforsamling.
Inden generalforsamlingen startede havde www.kvindeligfodbolddommer.dk været i ilden oppe på Firmasporten.
Til dagens kampe var følgende spillere udtaget: Martin Markus – Amer Bjelosevic – Christoffer Hedegaard –  Rasmus Nielsen – Lasse Rønberg – Thomas Ginnerskov

I første kamp stod vi overfor “De ejendommelige 2” som skulle vise sig at være en overkommelig modstander. Faktisk havde vi chancer til at vinde to-cifret. Men vi var desværre en smule uskarpe oppe foran, og måttelasse derfor nøjes med at vinde 7-1. Målscorerne: Rasmus Nielsen 2, Amer Bjelosevic 2, Lasse Rønberg 1, Christoffer Hedegaard 1, Thomas Ginnerskov 1.
I anden kamp skulle vi møde “PR Electronics”, som lå godt til i tabellen på en 3. plads. I deres første kamp denne dag tog de en komfortabel sejr over “Muskelsvindfonden”, som vi i sidste runde måtte nøjes med uafgjort imod.
Så der var lagt op til en vigtig kamp.
I første angreb lykkedes det Thomas Ginnerskov fra distancen at fyre kanonen af, således at målmanden fra “PR Electronics” ulovligt måtte tage hænderne i brug, for at undgå at bolden gik i mål. Dommeren pegede imod pletten og gav korrekt målmanden en advarsel. Martin Markus satte sikkert straffesparket ind. 2-0 blev det også ved Martin Markus et minut senere på et velspillet angreb.
Men det sidste gule kort var ikke givet i denne kamp. For i en situation nede i egen forsvarszone havde Christoffer Hedegaard hånd på bolden, hvorfor dommeren pegede på pletten og Christoffer fik en advarsel.
Det efterfølgende straffespark blev reddet, men på det følgende angreb reducerede “PR Electronics” til 2-1.
3-1 blev det ved Thomas Ginnerskov angrebet efter, på et velplaceret skud, inden han blev udvist for et frispark på modspilleren.
“PR Electronics” reducerede i overtalsperioden til 3-2, inden Amer Bjelosevic på overlegen vis med en følt venstre skøjte, bankede bolden helt op i målhjørnet til 4-2. Med knap et minut igen måtte Martin Markus dog korrekt en tur i skammekrogen da han begik frispark.
I denne periode fik modstanderholdet reduceret, inden vi i de sidste 30 sekunder på rutineret vis holdte bolden i egne rækker, for at køre 4-3 sejren hjem.
Målscorerne: Martin Markus 2, Amer Bjelosevic 1, Thomas Ginnerskov 1.
Med rent bord denne mandag på firmasporten, ser det nu ud til at vi fører puljen med 4 point, med to runder tilbage. Det lover godt, og vi håber på at slutte på førstepladsen så vi kan gå videre til slutspillet. Det er kun vinderne af de enkelte puljer som går videre til dette slutspil.
Indlægget er skrevet af: Thomas Ginnerskov Jensen

Skriv et svar